Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Kvinder i overfyldte boliger er mere deprimerede

(24. sep.) Kvinder, der er nødsaget til at bo sammen med mange andre, føler sig i større omfang deprimerede end kvinder, der har få bofæller. Det viser nye forskningsresultater i Grønland. Resultaterne stammer fra befolkningsundersøgelsen i Grønland og er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Public Health. Det er Statens Institut for Folkesundhed, SDU, og canadiske Université Laval, der står bag undersøgelsen, der konkluderer, at beboelsestæthed spiller en rolle for den enkeltes velbefindende og psykiske helbred.

Ifølge undersøgelsen ses symptomer på depression hyppigere, jo flere personer, der bor i husstanden. Undersøgelsen omfatter både mænd og kvinder, men det er kun blandt kvinderne, at forskerne finder sammenhæng med symptomer på depression. Det er første gang, at man har undersøgt, hvad beboelsestætheden og overfyldte boliger i Grønland betyder for folks psykiske trivsel.

Læs mere.

 

 

 
Redigeret: 09.04.15