Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

SIF-direktør bliver formand for nyt forebyggelsesråd

10. januar 2011

 

Lægeforeningen og TrygFonden har sammen udpeget SIF's direktør Morten Grønbæk til at være formand for et nyetableret Vidensråd for Forebyggelse. Rådet har til formål at skabe overblik over viden om sundhed og forebyggelse.

 

Det nye Vidensråd for Forebyggelse bliver uafhængigt og vil hurtigt og frit kunne tage emner op inden for udvalgte samfundsrelevante områder. Rådet kommer til at bestå af formanden, en næstformand og 13 medlemmer, som bliver indstillet fra 26 faglige institutioner og selskaber.

 

Morten Grønbæk siger, "Formålet med at etablere Vidensråd for Forebyggelse er at skabe en stærk, faglig stemme i debatten om sundhed og forebyggelse. Rådet kommer til at bestå af en række fremtrædende forskere, som har stor viden inden for sundhed og forebyggelse. Rådet skal skabe overblik over al den viden, der findes på et givent område. Dermed får vi belæg for at sige, om noget er sundt eller ej – eller måske finder vi ud af, at der kun er begrænset eller ingen viden på området. På den måde kan vi forhåbentlig være inspirator for, at beslutninger om forebyggelse og sundhedsfremme overalt i samfundet bliver taget på et kvalificeret grundlag."

 

 

Læs også:

 

Morten Grønbæks profil

 

Lægeforeningen og TrygFondens pressemeddelelse

 

Fakta om Vidensråd for Forebyggelse

 

Fakta om forebyggelse og sygdom 

Morten Grønbæk, direktør, professor, dr.med.

 
Redigeret: 09.04.15