Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Om DHR

Driften af DHR

Dansk Hjerteregister, DHR, har siden 1. maj 2001 hørt til på Statens Institut for Folkesundhed, SIF, som siden 2007 har hørt under Syddansk Universitet. SIF har adresse i København. Driften af DHR finansieres af Danske Regioner.

SIF's opgave er at indsamle nationale data, gennemføre analyser af behandlingsindsatsen, samt formidling af resultater. Kontakt til sekretariatet

  

DHR's ledelse

Registret ledes af en bestyrelse bestående af repræsentanter for de faglige videnskabelige selskaber (Dansk Cardiologisk Selskab (DCS), Dansk Thoraxkirurgisk Selskab (DTS) og Dansk Selskab for anæstesiologi og intensiv medicin (DASAIM)), repræsentanter for de invasive enheder og repræsentanter for registerets drift. Registret er tilknyttet Kompetencecenter for kvalitet og sundhedsinformatik Øst (KCKS-Øst).


Bestyrelsen overvåger validiteten af de indrapporterede data, og udarbejder retningslinjer for rutinemæssige udtræk af data. Bestyrelsen udarbejder desuden kvalitetsindikatorer og prognostiske faktorer for undersøgelse og behandling. Bestyrelsen skal godkende alle analyser før offentliggørelse, og skal desuden godkende anvendelsen af data fra registret til evt. forskningsprojekter. Find bestyrelsesmedlemmer

 

Ansvarlig for data

Dataansvarlig myndighed er Region Hovedstaden og Sundhedsministeriet. Dansk Hjerteregister er godkendt af Sundhedsstyrelsen som klinisk kvalitetsdatabase, og finansieres af Regionernes fælles databasepulje. DHR er godkendt i Datatilsynet under journalnummer 2007-58-0014 i henhold til persondataloven. Vedtægter

Registret bliver løbende samkørt med Landspatientregistret og CPR-registret for at vurdere registrets komplethed og analyse af dødeligheden. 

DHR's formål

 
Redigeret: 06.11.13