Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Vi lever længere og længere, og både andelen og antallet af ældre i befolkningen vokser. I 2015 var der ifølge Danmarks Statistik 1,39 millioner personer på 60 år eller derover i Danmark, svarende til omkring 25 % af hele befolkningen. I 2050 forventes dette at stige til 1,88 millioner, svarende til 30 % af hele befolkningen (1). Udviklingen kan tilskrives en kombination af små fødselsårgange og en øget middellevetid. 

 

I Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 måles fysisk funktionsniveau ved forskellige spørgsmål, der efterfølgende opgøres som to indeks – ét for god mobilitet og ét for gode kommunikationsfærdigheder-

 

En person har god fysisk mobilitet, hvis han eller hun uden besvær kan:

 

  • gå 400 meter uden at hvile
  • gå op eller ned ad en trappe fra en etage til en anden uden at hvile
  • bære 5 kg. (fx indkøbsposer)

En person har gode kommunikationsfærdigheder, hvis han eller hun uden besvær kan:

 

  • læse en avistekst (evt. med briller, hvis det normalt bruges)
  • høre, hvad der bliver sagt under en normal samtale mellem 3 eller flere personer (evt. med høreapparat, hvis det normalt bruges)

Spørgsmålene omkring fysisk funktionsniveau har indgået i Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne siden 1987.

 
 
Forfatter: Anne Illemann Christensen, Heidi Amalie Rosendahl Jensen, Ola Ekholm, Michael Davidsen, Knud Juel
Udgiver: Statens Institut for Folkesundhed, SDU
År: 2016
Bestillingsnr.: 
Pris: 
 
Redigeret: 09.03.16