Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Fra projekt til varig forbedring. Evaluering af implementeringen af Sikker Psykiatri

Evalueringens overordnede formål er at undersøge implementeringen af Sikker Psykiatri med henblik på at uddrage læring og viden, der kan bidrage til at styrke forbedringsarbejdet i psykiatrien mere generelt.

 

Sikker Psykiatri er et 4-årigt nationalt demonstrationsprojekt, der har til formål at forbedre patientsikkerheden i psykiatrien ved at 1) reducere overdødeligheden blandt psykiatriske patienter, 2) reducere antallet af patienter, der skades i forbindelse med ambulant eller stationær behandling, samt 3) skabe en varig platform for forbedringer i psykiatrien.

 

Evalueringen søger at afdække, hvilke forhold der har betydning for implementeringen af Sikker Psykiatri. Det grundlæggende spørgsmål er, hvordan og under hvilke omstændigheder Sikker Psykiatri virker i praksis. Målet er at undersøge, hvad der skal til, for at den viden om forbedringsmetoder og patientsikkerhed i psykiatrien, der danner grundlag for projektet, reelt bliver omsat til praksis.

 
 
Forfatter: Mette Marie Kristensen, Ida Nielsen Sølvhøj, Anna Paldam Folker
Udgiver: Statens Institut for Folkesundhed, SDU
År: 2018
Bestillingsnr.: 
Pris: 
 
Redigeret: 16.05.18