Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  27, 2003

Ældre klarer sig bedre
 

Forbedret funktionsniveau og færre tabte gode leveår

Med stigende alder følger ofte en øget sygdomsbelastning hos den enkelte som følge af nedsat modstandskraft og nedsat funktionsniveau mv. – og alt andet lige betyder det forringet livskvalitet for den enkelte. I Instituttets landsrepræsentative undersøgelser af sundhed og sygelighed i den voksne befolkning belyses ældres funktionsniveau ved at spørge de 60-årige eller derover om deres fysiske mobilitet  og deres kommunikationsfærdigheder.

 

Tabellen viser andelen blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper med god fysisk mobilitet, (dvs. at de uden besvær kan gå 400 meter, uden besvær kan gå op og ned ad trapper og uden besvær kan bære 5 kg) og andelen med gode kommunikationsfærdigheder (dvs. at de uden besvær kan læse en almindelig avistekst - evt. med briller, hvis det normalt bruges, uden besvær kan høre en normal samtale – evt. med brug af høreapparat, hvis det normalt bruges, og kan tale uden besvær - ifølge interviewerens vurdering). Med stigende alder falder andelen med god fysisk mobilitet henholdsvis gode kommunikationsfærdigheder. Blandt de 80-årige eller derover angiver ca. halvdelen af mændene og en fjerdedel af kvinderne at have god fysisk mobilitet, mens lidt mere end en tredjedel af både mænd og kvinder angiver at have gode kommunikationsfærdigheder. Mænds fysiske mobilitet er gennemgående bedre end kvinders, mens kvinders kommunikationsfærdigheder er lidt bedre end mænds. Dog er der blandt de 80-årige eller derover ikke forskel i mænds og kvinders kommunikationsfærdigheder. 

 

Andel med god fysisk mobilitet og gode kommunikationsfærdigheder

blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper i 2000. Procent.

 

60-66 år

67-79 år

80+år

I alt

God fysisk mobilitet

 

 

 

 

Mænd

80

74

52

75

Kvinder

74

58

23

56

Gode kommunikationsfærdigheder

 

 

 

 

Mænd

76

66

39

66

Kvinder

83

72

39

68



 

Den fysiske mobilitet er klart bedre blandt personer med 15 eller flere års uddannelse, hvor 78% rapporterer at have god fysisk mobilitet sammenholdt med personer med 10 års uddannelse, hvor 54% rapporterer god mobilitet. Relativt færre blandt personer med kortvarig uddannelse rapporterer om gode kommunikationsfærdigheder end blandt personer med mellemlang eller længerevarende uddannelse.

 

Størst andel blandt gifte har god fysisk mobilitet henholdsvis gode kommunikationsfærdigheder og mindst andel blandt enker og enkemænd. Også blandt samlevende og ugifte er der relativt færre med god fysisk mobilitet. Forskellene kan ikke forklares ved den aldersmæssige sammensætning i grupperne.

 

Tabte gode leveår er et mål for det antal år, en person kan forventes at leve med nedsat funktion eller anden form for reduceret helbredsrelateret livskvalitet. Figuren viser, hvor mange leveår 60-årige mænd og kvinder kan forvente at skulle leve med nedsat funktionsniveau, her defineret som at svarpersonerne oplyser, at det volder besvær at udføre et eller flere af de nævnte delmål, der indgår i vurderingen af den fysiske mobilitet henholdsvis kommunikationsfærdighederne. Fra 1987 til 2000 er der sket en klar forbedring af de ældres funktionsniveau: Mens en 60-årig mand i 1987 kunne forvente at komme til at leve 5,3 af sine resterende leveår med nedsat funktion, er det i 2000 faldet til 4,1 år samtidig med at den totale forventede levealder er steget. Også blandt kvinder er antallet af tabte gode leveår reduceret – fra 8,4 leveår i 1987 til 7,7 i 2000. Faldet er dog lidt mindre blandt kvinder end blandt mænd.

 

Beregningerne af tabte gode leveår er baseret på vores nuværende viden om dødeligheden i forskellige køns- og aldersgrupper og fortæller således intet om, hvordan det vil komme til at se ud for nye generationer af 60-årige. Men vi må formode, at den gunstige udvikling vil fortsætte.

 

Af:

Mette Kjøller og Niels Kr. Rasmussen

Kilde:

Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000

 
Redigeret: 07.10.04