Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  46, 2003

Ældres faldulykker
 

Flere ældre vil blive indlagt efter faldulykker i fremtiden

De ældres fald i hjemmet, på plejehjem eller på gaden er et relativt upåagtet problem, selv om denne type ulykke medfører flere sengedage end alle andre ulykker tilsammen.

 

45.000 ældre over 65 år kommer årligt på skadestuen efter fald, over 13.000 bliver indlagt, og ca. 1.350 dør årligt af følgerne efter faldet, tre gange så mange som der dør i trafikken. De hyppigste skader er hoftebrud, håndledsbrud, sår i hovedet og kvæstelser forskellige steder på kroppen. Knoglebrud er den hyppigste skadestype og udgør 44% af alle de skader, der ses på skadestuen.

 

Alvorligst er det, når faldene fører til brud på hofte eller lårben, hvilket sker 6.000 gange årligt.  Disse fald sker oftest i hjemmet (60%) eller i en plejebolig (20%), men kan også ske på gaden eller andre steder. Hoftebrud medfører ofte langvarige hospitalsophold og i endnu længere tid nedsat funktionsevne. Risikoen for hoftebrud stiger drastisk med alderen. Hvis der ikke gøres en intensiveret forebyggende indsats, vil dette problem øges, når der om få år bliver betydeligt flere ældre.

 

Figuren viser en simpel fremskrivning af antallet af indlæggelser som følge af ældres faldulykker. Fremskrivningen er baseret på indlæggelserne i 2002 og udviklingen i befolkningens alderssammensætning.

 

Forebyggelse af ældres faldulykker kræver en stor og tværfaglig indsats, hvis den skal være effektiv. Blandt de elementer der kan indgå er: Styrke- og balancetræning, ændret medicinering, brug af hoftebeskyttere, ændret indretning af boligen og opfølgning på indtrufne fald. En række projekter har demonstreret en effekt af en sådan bredspektret indsats.

 

(Fremskrivningen, som ses i figuren, er baseret på indlæggelser i 2002 ifølge Landspatientregisteret, fremskrevet med Danmarks Statistiks prognose for befolkningsudvikling.)

Af:

Bjarne Laursen og Birthe Frimodt-Møller

Kilde:

Ulykkesregisteret (Statens Institut for Folkesundhed), Landspatientregisteret (Sundhedsstyrelsen), Dødsårsagsregisteret (Sundhedsstyrelsen) og Danmarks Statistik

 
Redigeret: 01.02.06