Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  03, 2007

Befolkningens brug af sundhedsvæsenet
 

Fortsat stigning i brug af sundhedsvæsenets ydelser

Nye data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSY)* viser, at 4 ud af 10 voksne danskere i 2005 angiver, at de har været hos praktiserende læge inden for en 3-måneders periode - det svarer til ca. 1,7 mio. danskere. Èn ud af tre - svarende til ca. 1,5 mio. danskere - har været hos praktiserende tandlæge. Befolkningens kontakt med praktiserende speciallæge, hospitalsambulatorium, skadestue, fysioterapeut og kiropraktor er betydelig mindre (2-8 %).


Endvidere angiver 4 ud af 10, at de regelmæssigt eller til stadighed bruger medicin. Ligeledes har 4 ud af 10 brugt receptmedicin inden for en 14-dages periode, og 3 ud af 10 har brugt håndkøbsmedicin.


Det fremgår af tabellen, at befolkningens brug af størsteparten af sundhedsvæsenets ydelser er steget konstant gennem de sidste årtier. I 1987 havde således 35,1 % af voksne danskere haft kontakt med en alment praktiserende læge. I 2005 drejer det sig om 40,9 %. Stigningen er mest udtalt for brugen af hospitalsambulatorium og brugen af fysioterapeut, hvor der er tale om op mod en fordobling fra 1987 til 2005. Også befolkningens brug af medicin er steget - mest udtalt er stigningen i den regelmæssige brug af medicin og i brug af receptmedicin inden for en 14-dages periode.

 

Kun med hensyn til brug af praktiserende tandlæge ses inden for de seneste år et fald i andelen med kontakt. Faldet dækker imidlertid over en stigning i de ældste aldersgrupper og et fald i de yngste aldersgrupper.

 

I Danmark har næsten alle i befolkningen gratis adgang til sundhedsvæsenets ydelser - undtaget er dog lægemidler og tandlægeydelser for voksne. Man må derfor i almindelighed forvente, at udviklingen i forbruget af sundhedsvæsenets ydelser afspejler udviklingen i befolkningens sygelighed og i opfattelsen af behovet for hjælp snarere end pengepungens tykkelse. Dette bekræftes også af SUSY-2005 undersøgelsen, der generelt viser stigning eller uændret forekomst i en lang række sygdomsmål.

 

En anden forklaring på forbrugsudviklingen kan være ændringer i befolkningssammensætningen, hvor en mindre andel unge og en øget andel ældre kan forventes at betyde flere ydelser. Analyser viser imidlertid, at ændringer i befolkningssammensætningen kun kan forklare en ganske lille del af stigningen.

 

En tredje forklaring kan være den teknologiske udvikling - herunder udviklingen af nye lægemidler, der forbedrer behandlingsmulighederne.

 

Endelig kan man forestille sig, at befolkningens tærskel for brug af sundhedsvæsenet har ændret sig - ikke mindst set i lyset af de mange opfordringer om at komme til læge så hurtigt som muligt, hvis man har symptomer.

 

Tabeltekst. Udviklingen i brug af sundhedsvæsenets ydelser. Procent og antal i befolkningen.

 

 

 

 

 

*Resultaterne stammer fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSY-undersøgelserne). SUSY-undersøgelserne er nationalt repræsentative undersøgelser, der følger udviklingen i danskernes sundhed og sygelighed, sundhedsvaner, kontakt til sundhedsvæsenet, levevilkår mv. SUSY-2005 bygger på svar fra personlige interview af 14.566 personer. De tidligere undersøgelser er gennemført i 1987, 1994 og 2000.

Af:

Seniorforsker Mette Kjøller. Tlf. 3920 7777, mk@si-folkesundhed.dk

Kilde:

Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005. Link til SUSY-interviewskema med svarfordelinger

 
Redigeret: 18.01.07