Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  06, 2015

Hver femte handicappet føler sig ofte ensom og har ingen at bede om hjælp
 

Handicappede er mere ensomme end resten af befolkningen

Mange handicappede er ensomme. De har aldrig eller kun sjældent kontakt med familie og venner, og mange handicappede føler, at de ikke har nogen at tale med eller nogen at bede om praktisk hjælp, når de har brug for det.   

 

Det viser en omfattende undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

 

I undersøgelsen har over 14.000 danskere med og uden handicap svaret på spørgsmål om deres sociale relationer og om hvor ofte, de føler sig ensomme.

 

Markant forskel

 

I alt har 21,5 procent af de handicappede svaret, at de ofte føler sig ensomme. Det svarer til omkring hver femte handicappet.

 

”For ikke-handicappede er andelen af personer, der ofte føler sig ensom, under fire procent. Så sammenligner man handicappede med ikke-handicappede, er der en markant forskel”, siger Nina Føns Johnsen, en af forskerne bag undersøgelsen.  

 

Undersøgelsen viser også, at jo større handicap en person lever med, jo større er følelsen af ensomhed.

 

Ser sjældent venner og familie 

 

Hvad angår familieforhold, så viser undersøgelsen, at næsten dobbelt så mange handicappede aldrig eller kun sjældent ser deres familie i forhold til danskere uden handicap.

 

Samtidig er andelen, der sjældent eller aldrig ser venner, næsten 2,5 gange så høj blandt handicappede i forhold til den øvrige befolkning.   

 

Til gengæld fremgår det, at handicappede har samme grad af kontakt med internetbekendte som resten af befolkningen.

 

Handicap

 

Dét at være handicappet indebærer, at man har en fysisk, mental eller kognitiv begrænsning, der gør, at man eksempelvis er begrænset i dagligdagsaktiviteter og har svært ved at deltage i samfundslivet og i sociale sammenhænge.

Det kan være, at man har besvær med at gå, høre, se, lære og forstå nye ting.

 

I rapporten er handicap defineret i form af begrænsning i funktion og aktivitet.

 

Figuren viser, at mennesker med nogen eller alvorlig aktivitetsbegrænsning er mere udsatte for at have sjælden kontakt med familie og venner (hvor sjældent svarer til én gang om måneden eller sjældnere), at føle sig uønsket alene samt ikke at have nogen at tale med eller nogen praktisk hjælp, hvis de skulle få brug for det (reference, relativ risiko=1).  

 

Rapport


Resultaterne er offentliggjort i rapporten ”Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse”.


Den er blevet til på foranledning af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.


Rapporten bygger på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen fra 2013 og omfatter i alt 14.265 danskere over 16 år. 

 

 

Af:

Nina Føns Johnsen, forsker, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

 

Kontakt: Nina Føns Johnsen, e-mail: nifj@si-folkesundhed.dktelefon: 65 50 77 98

Kilde:

Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse. Nina Føns Johnsen, Michael Davidsen, Susan Ishøy Michelsen, Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2014.

 
Redigeret: 04.02.15