Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  7, 2008

Voksende social ulighed i gode leveår
 

Den sociale ulighed i levetid med godt helbred vokser

Forskellen på højt og lavt uddannedes levetid med godt helbred er steget siden midten af 1990erne. En 30-årig mand med et lavt uddannelsesniveau har i gennemsnit 11,4 færre leveår med selvvurderet godt helbred end en jævnaldrende med et højt uddannelsesniveau. Forskellen er øget med to år i perioden 1994-2005. For kvinder er forskellen vokset med 1,3 år, således at forskellen nu er 12,8 år.

 

I 1994 kunne en 30-årig mand med et lavt uddannelsesniveau forvente at leve yderligere 42,5 år og blive 72,5 år gammel. Den gennemsnitlige levetid kan opdeles i leveår med selvvurderet godt helbred og nogenlunde eller dårligt helbred. Således var restlevetiden på 42,5 år fordelt med 30,7 år med selvvurderet godt helbred og 11,8 år med mindre godt helbred. I 2005 var den forventede restlevetid steget med 1,9 år til 44,4 år, men levetid med godt helbred var forkortet med et år (til 29,7 år). Af figuren fremgår også, at levetid med godt helbred er steget markant for mænd med en uddannelse på mellemniveau. For kvinder er udviklingen også mindst gunstig for dem med lavt uddannelsesniveau.

 

Vurderes udviklingen på basis af forventet levetid uden langvarig sygdom eller uden aktivitetsbegrænsninger af varig karakter ses også en øget social ulighed for begge køn.

 

 

Udviklingen i 30-åriges forventede restlevetid opdelt på selvvurderet helbred og uddannelsesniveau

 

 

 

 

Den voksende ulighed viser sig ved en fremgang i levetid og helbred blandt de socialt bedre stillede, mens de socialt dårligst stilledes beskedne fremgang i leveår i mindre grad er levetid med godt helbred. En af forklaringerne på udviklingen er, at der i perioden har været et fald i andelen af mennesker med et lavt uddannelsesniveau fra 34% til 22%, således at de lavt uddannede er en lidt mindre men relativt mere belastet gruppe i dag end tidligere.

 

Undersøgelsen er baseret på data fra Statens Institut for Folkesundheds nationalt repræsentative Sundheds- og sygelighedsundersøgelser i 1994, 2000 og 2005 og registeroplysninger fra Danmarks Statistik om uddannelse og dødelighed.

 

Opdelingen på de tre uddannelsesniveauer: De lavt uddannede omfatter personer med højst 10 års skolegang evt. suppleret med uddannelse svarende til basisår på efg eller HG. Mellemniveauet udgøres af dem, der har studenter- eller hf-eksamen eller en faglig uddannelse, mens de højt uddannede omfatter personer med kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse.

 

Undersøgelsen er gennemført i et samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.

Af:

Henrik Brønnum-Hansen, forskningsleder for Registerprogrammet, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Kontaktperson: Henrik Brønnum-Hansen, hbh@si-folkesundhed.dk, tlf.: 3920 7777.

Kilde:

Brønnum-Hansen H, Baadsgaard M. Increase in social inequality in health expectancy in Denmark. Scandinavian Journal of Public Health 2008;36:44-51.

 
Redigeret: 23.03.17