Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  08, 2007

Etniske minoriteters sundhedsvaner
 

Forskelle i sundhedsvaner mellem ikke-vestlige indvandrere og etniske danskere

I Danmark findes der kun ganske få undersøgelser af etniske minoriteters sundhedsvaner. Denne nye undersøgelse viser, at en større andel af de ikke-vestlige indvandrere på nogle områder har mere sunde vaner end etniske danskere og på andre områder har mere usunde vaner.

 

Sammenlignet med danskere spiser en større andel ikke-vestlige indvandrere kogte grøntsager og salat/råkost dagligt, en mindre andel har et højt forbrug af alkohol, mens en større andel har stillesiddende fritidsaktiviteter.

 

En positiv holdning til betydningen af egen indsats for at bevare et godt helbred er en indikator for befolkningens motivation for at ændre sundhedsadfærd. I alt 57 % af de ikke-vestlige indvandrere svarer, at de tror egen indsats er særdeles vigtig for at bevare et godt helbred, mens dette er tilfældet for 74 % af danskerne (Figur 1).

 

Figur 1: Sundhedsvaner blandt ikke-vestlige indvandrere og danskere. Procent.

 

 

 

*Statistisk signifikant efter justering for køn og alder.

 

Resultaterne er fremkommet på baggrund af data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (1) (SUSY-2005), som er udført af Statens Institut for Folkesundhed. Der indgår kun danske statsborgere i SUSY-undersøgelserne, men der er i SUSY-2005 for første gang spurgt til fødeland og forældres fødeland, hvilket gør det muligt at sammenligne en række sundhedsindikatorer for danske statsborgere, der har en indvandrerbaggrund (2), med andre danskere. Resultaterne omfatter aldersgruppen af 25-64-årige. Der indgår besvarelser fra 136 ikke-vestlige indvandrere og 9.901 andre danskere. I fortolkningen af data bør man være opmærksom på, at datamaterialet af ikke-vestlige indvandrere her er meget lille. Dog svarer andelen i datamaterialet nogenlunde til den andel som ikke-vestlige indvandrere med dansk statsborgerskab udgør af den danske befolkning.

 

Der findes mange myter om etniske minoriteters sundhed og sundhedsvaner, men der findes meget få undersøgelser herom i Danmark. Denne undersøgelse viser, at der ikke er tale om en generel mere sund eller usund livsstil blandt de ikke-vestlige indvandrere med dansk statsborgerskab, når man sammenligner med danskere. På sigt kan man måske på nogle områder lære af indvandrerne, mens man i forebyggelsesøjemed bør være opmærksom på, at der kan være områder, hvor man skal være særligt opmærksom på indvandrernes sundhedsvaner.

 

Der er brug for yderligere belysning af sundhedsvaner, levevilkår og sygelighed blandt etniske minoriteter i Danmark til belysning af i hvor høj grad de udgør grupper, man bør være særlig opmærksom på i forebyggelsesøjemed.

 

(1) Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSY) er nationalt repræsentative undersøgelser, der følger udviklingen i danskernes sundhed og sygelighed, sundhedsvaner, kontakt til sundhedsvæsenet, levevilkår mv. SUSY-2005 bygger på svar fra personlige interview af 14.566 personer. De tidligere undersøgelser er gennemført i 1987, 1994 og 2000.

(2) Indvandrere defineres her som personer, der ikke selv er født i Danmark og hvis forældre ikke er født i Danmark. 

Af:

Anne Rytter Hansen, forskningsassistent, Statens Institut for Folkesundhed. Tlf. 3920 7777. aha@si-folkesundhed.dk

Kilde:

Hansen AR & Kjøller M 2007. Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 (SUSY-2005). Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

 

I tilknytning til denne Ugens tal er der udarbejdet et arbejdsnotat, som foruden sundhedsvaner også indeholder resultater vedrørende sygelighed, sociale relationer og brug af sundhedsvæsenet.

 

Link til Arbejdsnotat: Sundhed blandt etniske minoriteter.

 

 
Redigeret: 21.02.07