Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  10, 2012

Dødelighed i forhold til bopæl
 

Sammenhæng mellem bopæl og hvor længe man lever

Det er alment kendt, at individuelle biologiske, demografiske og socioøkonomiske forhold kan forklare, hvorfor nogle mennesker lever længere end andre. En registerbaseret befolkningsundersøgelse med 2,7 mio. danskere viser nu, at der også er en sammenhæng mellem hvor i landet man bor og hvor længe man lever, selv når der er taget højde for kendte individelle faktorer. Resultaterne viser, at dødeligheden er højere for personer, der bor i sogne med høj befolkningstæthed. For personer over 50 år er der også en sammenhæng mellem den gennemsnitlige socioøkonomiske status i det område man bor, og hvor længe man lever, mens dette ikke tilfældet for yngre aldersgrupper.

 

Individuel overdødelighed (tal over 1) og underdødelighed (tal under 1) i forhold til sognets befolkningstæthed og socioøkonomiske status, hvor man bor *

 

  

* Begge faktorer er justeret for hinanden og for køn, alder, civil status, disponibel indkomst, beskæftigelse og højeste fuldførte uddannelse.

Tabellen viser, at personer der bor i sogne med høj, lav og lavest befolkningstæthed har nogenlunde samme dødelighed, mens personer der er bosiddende i de mest befolkningstætte sogne har en betydelig højere dødelighed. Det tyder på, at bymæssige områder på den ene eller anden måde udgør en særlig sundhedsrisiko for beboerne. For personer over 50 år kan man også se, at der er 5% overdødelighed blandt de beboere i sogne med lavest socioøkonomisk status i forhold til beboere i sogne med lav socioøkonomisk status, dvs. med en stor andel arbejdsløse.   

 

Årsagerne til disse fund er ikke afdækket i undersøgelsen, men overdødeligheden i områder med høj befolkningstæthed kan muligvis tilskrives forurening samt en mere usund levevis i byerne. Den internationale litteratur peger samtidig på, at lokalområder med lav socioøkonomisk status har en negativ indflydelse på individuel dødelighed fordi de fysiske ressourcer og de sociale påvirkninger fra andre indbyggere fremmer en mere usund livsstil.

 

Undersøgelsens resultater stemmer godt overens med konklusionerne i et studie, der har sammenlignet hvad 40 internationale undersøgelser har udledt om sammenhængen mellem lokalområders karakteristika og individuel dødelighed, og det understreger vigtigheden af, at man anderkender omgivelsers betydning for den enkeltes sundhed.     

Af:

Mathias Meijer, forsker, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Kontakt: Mathias Meijer, forsker, mail: matm@si-folkesundhed.dk, telefon: 6550 7765. 

Kilde:

Meijer, M., Kejs, AM., Stock, C., Bloomfield, K., Ejstrud, B., Schlattmann, P. Population density, socioeconomic environment and all-cause mortality: A multilevel survival analysis of 2.7 million individuals in Denmark. Health & Place 2012:18(2):391-9

Meijer, M.; Röhl, J.; Bloomfield, K.; Grittner, U. Do neighborhoods have an effect on mortality? A systematic review and meta-analysis of multilevel studies. Social Science & Medicine 2012.

 
Redigeret: 07.03.12