Uge  10, 2017

Kommunerne gør i stigende grad en indsats for at forbedre sundheden hos etniske minoriteter med tilbud som madlavning, vægtstop og seksuel sundhed, viser ny kortlægning. Derimod er der ikke så mange tilbud målrettet mænd med etnisk minoritetsbaggrund
 

De fleste kommuner har sundhedstilbud til etniske minoriteter, men det kniber med indsatser til mændene

Motion, vægtstop, rygestop og mødregrupper.


Det er nogle af de mange sundhedsfremmende tiltag, som kommunerne tilbyder borgere med anden etnisk baggrund end dansk.

 

Størstedelen eller næsten 70 procent af alle landets kommuner gør en særlig indsats for at fremme etniske minoriteters sundhed og trivsel. Det er især indsatser, der benytter sundhedsformidlere og netværksdannelse, som vinder frem i kommunerne og tilbydes i stor stil. Til gengæld er der ikke mange indsatser målrettet mænd med anden etnisk baggrund. Kun ni indsatser har specifikt fokus på mænd.

 

Det fremgår af en ny kortlægning fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Formålet har været at få overblik i, hvad kommunerne gør for at fremme sundheden for borgere med anden etnisk baggrund end dansk.

 

Ulighed i sundhed

 

Indvandrere med ikke-vestlig baggrund udgør næsten seks procent af befolkningen, og mange har særlige udfordringer på sundhedsområdet.

 

"Nogle grupper er i højere grad i risiko for at få en række kroniske sygdomme, ligesom mange er mere udsatte i forhold til ensomhed, stress og depression. Derudover er de ofte svære at nå med standardiserede tilbud, fordi der kan være sprogbarrierer og andre sociale forhold, der gør, at de ikke kender til eller tager imod tilbuddene. Det er med til at skabe ulighed i sundhed, og derfor er det positivt at erfare, at mange kommuner har tiltag, der tager højde for deres særlige omstændigheder," siger Nanna Ahlmark, forsker ved Statens Institut for Folkesundhed.

 

Få tilbud til mænd

 

Det er anden gang, at kommunernes indsatser kortlægges. Første gang var i 2012, og siden da er der kommet flere tilbud.

 

Kortlægningen viser et stigende fokus på eksempelvis skolebørns trivsel, praktisk madlavning og seksuel sundhed. Derudover er der flere og rigtig mange indsatser, hvor det at skabe et netværk med andre er en del af formålet.

 

"Til gengæld er der stadig ikke mange tilbud målrettet mænd med anden etnisk baggrund end dansk. Det hænger blandt andet sammen med, at kommunerne har haft svært ved at få mændene til at deltage, og så har man fokuseret på kvinder i stedet. Men mænd er på nogle punkter særligt udfordret, netop fordi de sjældnere benytter sig af sundhedstilbud, så min anbefaling til kommunerne er, at de nytænker, hvordan man får mænd engageret," siger Nanna Ahlmark.

 

Dét, at 30 procent af kommunerne ikke har indsatser målrettet etniske minoritetsborgere, skyldes i nogle tilfælde, at der ikke er mange af disse borgere i kommunen, eller at de deltager i de generelle tilbud. Kortlægningen viser kommunernes indsatser i perioden 2014-2016 
 

Fordelingen af temaer i kommunernes sundhedstilbud målrettet etniske minoriteter:

 

 

 

Af:

Forsker Nanna Ahlmark, Statens Institut for Folkesundhed, e-mail: naah@si-folkesundhed.dk, tlf.: 65507815 eller 60808965

Kilde:

Kortlægningen ”Sundhedsfremmende indsatser målrettet etniske minoriteter i danske kommuner” er endnu ikke publiceret.