Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  11, 2015

Rapport: Kommunale sundhedsmedarbejdere informeres ikke tilstrækkeligt om nye kliniske retningslinjer. Det forsinker implementeringen
 

Sundhedsmedarbejdere får ikke nok information om kliniske retningslinjer

Kommunale sundhedsmedarbejdere – såsom SOSU-assistenter, ergoterapeuter og sygeplejersker – informeres ofte utilstrækkeligt om nye kliniske retningslinjer, som de skal anvende i deres arbejde. Det går ud over medarbejdernes engagement og forsinker samtidig implementeringen af retningslinjerne.

 

Sådan lyder en konklusion i en rapport, som Center for Interventionsforskning står bag. Center for Interventionsforskning hører under Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

 

I rapporten evaluerer centeret implementeringen af fire nye kliniske retningslinjer i ni kommuner.

 

”For lidt, for sen og for utilstrækkelig information går ud over både medarbejdernes engagement og selve implementeringen, der bliver forsinket. Så hvis retningslinjerne virkelig skal gøre en forskel og være med til at styrke behandlingen af borgerne, skal medarbejderne forberedes og informeres bedre," siger forskningsleder Morten Hulvej Rod, en af rapportens forfattere. 

 

Rapporten handler om implementeringen af fire retningslinjer, der blev udviklet af KL og Sundhedskartellet og afprøvet i ni kommuner i 2013-14.

 

Får intet varsel

 

I disse år udsendes løbende mange nye retningslinjer, som de sundhedsprofessionelle forventes at handle efter.

 

Retningslinjerne skal sikre, at behandlingen af syge og plejekrævende borgere er mere ensartet og er af den samme høje faglige kvalitet uanset, hvor man bor i landet.

 

Men skal implementeringen af retningslinjerne lykkes, kræver det altså ifølge rapporten, at kommunerne klæder medarbejderne bedre på.

 

”Mange medarbejdere har oplevet, at de bliver informeret meget sent i processen. Det er uhensigtsmæssigt – også fordi det skaber uvilje og manglende engagement, når medarbejderne føler, at de ikke inddrages," siger Morten Hulvej Rod.

 

De pågældende retningslinjer er procedurer eller screeningsværktøjer, som skal give medarbejderne konkrete værktøjer til at bedre at kunne forebygge genindlæggelser, screene for spisevanskeligheder hos patienter, der har haft en blodprop eller hjerneblødning, og opspore behov for rehabilitering eller for andre indsatser til palliative patienter.

 

Forsinker retningslinjerne

 

Ifølge rapporten betyder utilstrækkelig information også, at medarbejderne ikke får nok tid til at forberede sig på forandringerne eller blive fortrolige med nye arbejdsredskaber.

 

”Vi kan se, at det i flere tilfælde påvirker implementeringen. Den bliver forsinket eller også bliver retningslinjerne ikke anvendt i det forventede omfang," siger Morten Hulvej Rod.

 

Morten Hulvej Rod understreger, at kommunerne generelt set er positivt indstillede overfor retningslinjerne, og at de ledere og styregrupper, der står for processen, ikke under-informerer af ond vilje.

 

”De har bare mange andre projekter og mål, som de sideløbende skal leve op til, og som også kræver opmærksomhed. Flere ledere gav for eksempel udtryk for, at de selv har haft for lidt tid til at sætte sig ind i tingene," siger han.

Af:

Forskningsleder Morten Hulvej Rod, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

 

Kontakt: Morten Hulvej Rod, tlf.: 6550 7700

Kilde:

K Bindesbøl Holm Johansen, T Tjørnhøj-Thomsen og M Hulvej Rod (2014).Hvordan kan kommunerne bedst implementere kliniske retningslinjer? En evaluering af implementeringsprocessen i ni pilotkommuner. København: Center for Interventionsforskning, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. 

 

 
Redigeret: 11.03.15