Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  15, 2008

Hjertepatienter og sociale forskelle
 

Sociale forskelle i ballonudvidelser og bypass operationer

I Danmark steg antallet af bypass operationer og ballonudvidelser efter blodprop i hjertet fra 544 til 2170 per million indbygger fra 1993 til 2003. Dette har ikke ændret på det forhold, at patienter fortsat behandles forskelligt i forhold til social status. Det viser en undersøgelse, hvor der indgår 38.803 patienter i alderen 30 til 74 år, som i perioden 1996 til 2004 blev indlagt for første gang med en blodprop i hjertet.

 

Figuren viser andelen der fik foretaget bypass operationer og ballonudvidelser, også kaldet revaskulariserende procedurer, indenfor 6 måneder efter blodproppen, opdelt efter indkomst (høj: øvre tredjedel, mellem: mellemste tredjedel, lav: laveste tredjedel) og uddannelse (høj: over 12 års uddannelse, mellem: 10-12 års uddannelse og lav: under 10 års uddannelse).

 

Bypass eller ballonudvidelse indenfor 6 måneder efter blodprop (%)

 

 Figur til Ugens tal

 

 

Flere med høj uddannelse fik foretaget bypass operation eller ballonudvidelse, hvilket også overordnet var gældende for uddannelse. Efter justering for bl.a. alder, køn, årstal for indlæggelse, civil status, sygelighed, bopæl og hospitalstype, var der fortsat en social forskel. Patienter med høj indkomst havde 12 % større sandsynlighed for at blive revaskulariseret end patienter med lav indkomst. Efter justering var der ingen betydelig forskel med hensyn til uddannelse.

 

For at vurdere hvilken type revaskularisering der var årsag til den sociale forskel opdelte vi revaskularisering i 3 grupper: akut ballonudvidelse (indenfor 1. og 2. døgn efter blodproppen), ikke-akut ballonudvidelse (3. til 180. døgn efter blodproppen) og bypass (næsten alle udført i den ikke-akutte fase).

 

Denne opdeling viste, at der ingen social forskel var for akut-ballon udvidelse. Derimod var der en social forskel for ikke-akut ballonudvidelse og bypass operation. Patienter med høj indkomst havde ca. 18 % større sandsynlighed for at få foretaget en ikke-akut ballon udvidelse eller en bypass operation. I forbindelse med uddannelse var der ikke store forskelle.

 

Undersøgelsen viste, at der fra 1996 til 2004 var en social forskel på, hvem der fik foretaget revaskulariserende procedurer. Denne forskel så ud til at komme fra de ikke-akutte procedurer, hvorimod der ikke var nogen social forskel i procedurer udført i den akutte fase efter blodproppen.

 

Vi ved, at der er social ulighed i sundhed i Danmark. Hvis vi skal kunne gøre det bedre er første trin at studere om sådanne forskelle faktisk findes. Det gør de - viser studierne. Næste trin er så at undersøge, hvorfor det er sådan. Det har vi i dag ikke forskning, der kan forklare.

Af:

Jeppe N. Rasmussen, læge, ph.d.

Kontaktperson: Søren Rasmussen, seniorforsker og temakoordinator, Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Mail: sr@si-folkesundhed.dk, telefon: 3920 7777. 

Kilde:

Jeppe N. Rasmussen, Søren Rasmussen, Gunnar H. Gislason, Steen Z. Abildstrom, Tina K. Schramm, Christian Torp-Pedersen, Lars Køber, Finn Diderichsen, Merete Osler and Mette Madsen. Persistent socio-economic differences in revascularization after acute myocardial infarction despite a universal health care system - a Danish study. Cardiovascular Drugs and Therapy. 2007 Dec;21(6):449-57.

 

Læs mere om forskning i hjertekarsygdomme på SIF.

 
Redigeret: 13.10.16