Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  15, 2011

Skolebørns tænder
 

Det går tilbage med børn og unges tandbørstning

Kun tre ud af fire 11-15-årige drenge og piger børster tænder to gange om dagen. Det viser de seneste tal fra 2010.

 

Gode tandbørstningsvaner er en forudsætning for god tandsundhed. Tandbørstningsvaner grundlægges i barndom og ungdom og forbliver relativt stabile i voksenlivet. Den generelle anbefaling er, at man skal børste tænder to gange daglig, og det gør 75 % af eleverne i femte, syvende og niende klasse.

 

Danmark har tidligere haft en international førerposition med hensyn til gode tandbørstningsvaner blandt børn og unge. I 1998 lå de danske børn og unge nummer to i en international sammenligning, i 2002 var de nummer fire, og i 2006 nummer fem blandt 40 lande. I 2010 er der desværre endnu færre, der børster tænder mindst to gange om dagen, og Danmark ryger længere ned ad rangstien.

 

Figuren viser udviklingen fra 1984 til 2010 med hensyn til, hvor mange procent af piger og drenge på 11, 13 og 15 år, som børster tænder mindst to gange om ugen. Siden 1998 har der været en svag men jævn tilbagegang for både piger og drenge på alle tre alderstrin.

 

 

Andel af 13-årige i procent som børster tænder mindst 2 gange dagligt, 1984-2010

 

 

 

Se også andelen for 11-årige og 15-årige. Figurer 

 

Det er vigtigt for befolkningens fremtidige tandsundhed, at vi lærer børn at børste tænder. Figuren antyder, at indsatsen de seneste år har været vigende.

Af:

Lotus Sofie Nielsen, ph.d.-studerende, loni@si-folkesundhed.dk og Bjørn Holstein, professor, bho@si-folkesundhed.dk, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

 

Kontakt: Lotus Sofie Nielsen, ph.d.-studerende, loni@si-folkesundhed.dk og Bjørn Holstein, professor, bho@si-folkesundhed.dk,

Tel: 3920 7777

Kilde:

Pernille Due, Mette Rasmussen (redaktører), Skolebørnsundersøgelsen 2010. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2011. Link til rapporten

 

Om undersøgelsen: Skolebørnsundersøgelsen 2010 er gennemført af Statens Institut for Folkesundhed og finansieret af Nordea-fonden. Den omfatter 4.922 elever på femte, syvende og niende klassetrin på et tilfældigt udsnit af landets skoler. 

 
Redigeret: 13.04.11