Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  16, 2015

Over 10 procent af befolkningen har tinnitus. Det er især de ældre mænd, der lider af susen for ørerne
 

Mere end hver tiende dansker har tinnitus

Det ringer, hyler eller brummer i mange danskeres ører. Mere end hver tiende dansker er plaget af susen for ørerne, også kaldet tinnitus.

Ørelidelsen bliver værre med alderen, og det er særligt de ældre mænd, der er hårdt ramt. Blandt mænd i alderen 65-74 år er det mere end hver fjerde, der lider af tinnitus.

 

Det fremgår af en undersøgelse af danskernes sundhed, som er gennemført af de fem regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

 

I undersøgelsen har mere end 162.000 danskere svaret på spørgsmål om, hvorvidt de lider af tinnitus nu, eller om de tidligere har gjort det og stadig oplever eftervirkninger.

 

Flere mænd end kvinder

 

Det er især mænd, der lider af tinnitus. Således har 15 procent af alle mænd i undersøgelsen tinnitus, mens det kun er 9 procent af kvinderne.

Undersøgelsen viser også, at der er sket en stigning i andelen, der lider af tinnitus fra 2010 til 2013.

 

Blandt både kvinder og mænd er andelen, der svarer, at de lider af tinnitus, steget med to procentpoint. Det svarer til en relativ stigning på 20 procent.

 

Figuren viser, at flere mænd end kvinder lider af tinnitus, og at forekomsten af tinnitus stiger med alderen.

 

 

 

 

 

Database viser danskernes sundhed

 

Resultaterne kan ses i databasen ”Danskernes Sundhed” på www.danskernessundhed.dk

 
Databasen bygger på data fra Den Nationale Sundhedsprofil fra 2013 og 2010 og omfatter i alt svar fra henholdsvis 162.283 og 177.639 danskere på 16 år eller derover.

 

Undersøgelserne er gennemført på baggrund af en aftale mellem Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Finansministeriet. I undersøgelserne er der blevet indsamlet data om sundhed og sygelighed samt forhold af betydning herfor.

 

Af:

Nina Føns Johnsen, forsker, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

 

Kontakt: Nina Føns Johnsen, tlf.: 30 24 60 44 e-mail: nifj@si-folkesundhed.dk

Kilde:

Den Nationale Sundhedsprofil, som kan findes i databasen www.danskernessundhed.dk

 
Redigeret: 21.04.15