Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  17, 2007

Selvmordstanker og selvmordsforsøg
 

Markant dårligere helbredsstatus blandt personer med suicidal tilbøjelighed fastholdes over tid

At have selvmordstanker og/eller at forsøge på selvmord er alvorlige tegn på mistrivsel. Fra talrige undersøgelser har vi længe vidst, at selvmordsforsøg er en af de væsentligste risikofaktorer for fuldbyrdelse af selvmord. Det anslås, at forholdet mellem selvmordsforsøg og selvmord er 10:1. Hvad vi indtil nu ikke har vidst noget om, er, hvordan den gruppe der har forsøgt selvmord eller haft selvmordstanker, men som ikke ender med at begå selvmord, i de efterfølgende år trives og klarer sig.

 

I et nyligt studie (1) har vi set på langtidskonsekvenserne af suicidal tilbøjelighed, hvor vi følger en gruppe personer med suicidal tilbøjelighed over en 6-årig periode (fra 1994 til 2000) og sammenligner udviklingen i helbredsstatus med en gruppe uden suicidal tilbøjelighed. Helbredsstatus inkluderer helbredsrelateret livskvalitet, symptomer og sygelighed, sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet.

 

Studiets to hovedkonklusioner er:

  • Forskellene i helbredsstatus, der findes mellem de to grupper i 1994, mindskes ikke over den 6-årige periode, men øges tværtimod (ikke signifikant). Samme mønster ses også, når de personer, der fortsat har selvmordstanker i 2000, udelukkes af analysen.
  • Risikoen for at have selvmordstanker i 2000 er signifikant højere, hvis man havde suicidal tilbøjelighed i 1994. Således har 23 % af gruppen med suicidal tilbøjelighed i 1994 selvmordstanker i 2000, mens det blandt gruppen uden suicidal tilbøjelighed i 1994 er 4 %, der har selvmordstanker i 2000.

Undersøgelsens fund viser tydeligt hvor alvorlig og omkostningsfuldt suicidal tilbøjelighed er. Ikke blot i et korttidsperspektiv, men også i et langtidsperspektiv. På individplan betyder det stor smerte og lidelse for de pågældende mennesker og deres familier, og på et samfundsmæssigt plan betyder underbehandling af denne gruppe i længden store økonomiske omkostninger. Det vil være særdeles relevant at undersøge, om det samme mønster forsat gør sig gældende med en længere opfølgningsperiode, da det yderligere vil kunne bidrage til at estimere omfanget af de vedvarende helbredsmæssige konsekvenser af suicidal tilbøjelighed.

 

 

Figur: Udviklingen i selvvurderet helbred, langvarig sygdom og kontakt til læge fra 1994-2000, i forhold til fraværet eller tilstedeværelsen af suicidal tilbøjelighed i 1994 (%).

 

 

 

(1) Data stammer fra instituttets landsdækkende befolkningsundersøgelser (SUSY-1994 og SUSY-2000), hvor de samme 943 personer er blevet interviewet og efterfølgende har besvaret et selvadministreret spørgeskema om bl.a. selvmordstanker og selvmordsforsøg i både 1994 og 2000.

Af:

Forskningsmedarbejder, cand.scient.pol., Jeanette Nørlev, Statens Institut for Folkesundhed. jen@si-folkesundhed.dk. Tlf. 3616 5872

Kilde:

Norlev, J., Kjøller, M., Davidsen, M.: Six Year Follow-up of Health Status Changes in Danish Adults with Suicide Tendency in 1994. Suicide and Life-Threatening Behaviour 36 (1) February 2006, pp.103-112.

 
Redigeret: 16.11.16