Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  18, 2007

Sociale forskelle i stress
 

Forskellige stressmål udpeger forskellige socialgrupper som de mest stressede

Hvem er mest stresset? Er det topledere, selvstændige med ansatte, eller er det de dårligst uddannede med mindst kontrol over deres daglige arbejde?

 

Nye analyser har vist, at forskellige stressmål udpeger forskellige grupper som de mest stressede i samfundet. Når man i interviewundersøgelser spørger folk, om de er stressede i deres dagligdag, rapporterer ca. 10 % af befolkningen, at de ofte er stressede. Anvender man dette mål for selvrapporteret stress, udpeges selvstændige med ansatte som de mest stressede i vort samfund efterfulgt af lønmodtagere, der er højt placeret i jobhierarkiet.

 

I den seneste Sundheds- og Sygelighedsundersøgelse fra 2005 er det selvrapporterede stressmål blevet suppleret med et mere sammensat mål for stress, Perceived Stress Scale (PSS), der har til hensigt at måle, i hvilken grad personen vurderer sit liv som forudsigeligt, ukontrollerbart og belastet. PSS er et standardiseret, selvudfyldt skema med 10 spørgsmål. Skalaen går fra 0 til 40, og jo højere score des højere grad af stress. I denne undersøgelse er højt stressniveau defineret som en score på 17 eller derover. Anvendes PSS som stressmål, udpeges lønmodtagere på grundniveau og personer uden for arbejdsmarkedet som de mest stressede, mens toplederne er de mindst stressede.

 

Hvorfor udpeges to forskellige grupper som de mest stressede, når man bruger to forskellige stressmål? En mulig forklaring er, at når man spørger topcheferne eller personer i den øverste del af jobhierarkiet, om de er stressede - ja, så har de en "stresset hverdag". Til gengæld har de også mere indflydelse på deres daglige arbejde og har måske flere ressourcer til at håndtere en stresset arbejdssituation end personer, der er placeret lavere i jobhierarkiet. Spørger man derimod mere indirekte til, om personen oplever sit liv som uforudsigeligt, ukontrollerbart og belastet, hvilket er formålet med PSS, så vurderer meget få topledere deres liv som sådan, mens en langt større andel af personer, som er placeret lavest i jobhierarkiet eller uden for arbejdsmarkedet scorer højt på skalaen. Dette kan skyldes, at man som arbejdsløs eksempelvis ikke oplever, at man har kontrol over sin økonomiske situation.

 

I PSS måler man således - i langt højere grad end ved et selvrapporteret mål for stress - personens evne og ressourcer til at håndtere stress. Næste skridt vil være at undersøge om de to stressmål også udmønter sig i forskellig helbredskonsekvenser.


Tabel. Andel der ofte føler sig stressede ved anvendelse af det selvrapporterede mål og andel med højt stressniveau ifølge PSS i forskellige socioøkonomiske grupper. Procent.

 

 

Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSY-undersøgelserne) er nationalt repræsentative undersøgelser, der følger udviklingen i danskernes sundhed og sygelighed, sundhedsvaner, kontakt til sundhedsvæsenet, levevilkår mv. SUSY-2005 bygger på svar fra personlige interview af 14.566 personer.

 

 

De tidligere undersøgelser er gennemført i 1987, 1994 og 2000. Rapporten der beskriver undersøgelsen kan downloades her: Sund og sygelighed i Danmark 2005 & udviklingen siden 1987

Af:

Forsker Naja Rod Nielsen. Tlf.: 3920 7777  

Kontaktperson: Naja Rod Nielsen. E-mail: nrn@si-folkesundhed.dk. Tlf. 3920 7777

 
Redigeret: 08.03.17