Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  22, 2007

Middellevetider i de nye danske kommuner
 

Kortest levetid i København og på Lolland-Falster

Efter kommunalreformen 1. januar 2007 har Danmark nu 98 kommuner. Vi lovede i 2006, at vi ville beregne og offentliggøre middellevetider for de nye kommuner. I denne uges tal for Folkesundhed bringer vi disse tal. På et kommunalt Danmarkskort - og i en tabel viser vi de beregnede middellevetider i de nye kommuner. Beregningerne er gennemsnit for perioden 1996-2005 og er foretaget ved at gruppere de gamle kommuner, så de passer bedst muligt til de nuværende kommuner.

 

En middellevetid eller en forventet levetid på f.eks. 78 år skal tolkes således at en nyfødt kan forvente at blive 78 år. Det er gennemsnitsbetragtninger. Nogle dør i en ung alder, nogle bliver meget gamle. For at kunne beregne middellevetiden kræves der oplysninger om dødsfald i forskellige aldersgrupper, både blandt børn, unge, voksne og ældre. De beregnede middellevetider er ikke påvirket af aldersstrukturen i kommunen.

 

Men først lidt tal om Danmark som helhed og enkelte sammenligninger til andre lande. Det seneste år, hvor Danmarks Statistik har sammenlignelige tal for en række lande, er 2004. Da var middellevetiden i Danmark 75,2 år for mænd og 79,9 år for kvinder. I Sverige var de tilsvarende tal 78,4 år og 82,7 år, altså ca. tre år længere. Det kan nævnes, at i de seneste år har kvinders middellevetid i Frankrig, Schweiz og Spanien været 3½ år længere end danske kvinders.

 

På figuren er kommunerne inddelt i fire grupper efter middellevetidens længde, de 15 kommuner med de laveste middellevetider, de 15 kommuner med de højeste og de øvrige fordelt ligeligt i to grupper. Figuren indeholder middellevetider fælles for mænd og kvinder.

 

På nær de to meget små kommuner Læsø og Fanø er ingen af kommunerne med lave middellevetider i Jylland eller på Fyn. Kommunerne med de laveste middellevetider er koncentreret på Lolland-Falster, i det sydvestlige Sjælland samt vest for København. København har den laveste middellevetid.

 

De fleste kommuner med høje middellevetider findes i nærheden af København og syv af de femten lige nord for København.

 

Forskellen mellem København med den korteste middellevetid (74,6 år) og Rudersdal med den længste middellevetid (79,3 år) er næsten fem år, men 87 af de 98 kommuner ligger inden for en forskel på 2,6 år, altså mindre end mellem Danmark og Sverige.

 

En sammenligning mellem de kommunale middellevetider særskilt for mænd og kvinder viser stort set det samme mønster (link til tabel).

 

Kvinders middellevetid er i alle kommuner længere end mænds. Forskellen varierer fra tre til syv år. For 84 af de 98 kommuner ligger forskellen mellem mænds og kvinders middellevetid i intervallet 4-5½ år.

 

Mange forhold påvirker dødeligheden i en kommune. En sund befolkning med gode levevilkår, gode sundhedsvaner og et godt sundhedsvæsen vil have en lang middellevetid. Men også boligpriser og sociale og kulturelle præferencer påvirker befolkningssammensætningen. Personer med lav indkomst og dårligt helbred vil sjældent bosætte sig i kommuner med dyre boliger, som Rudersdal, Hørsholm eller Gentofte, men vil have bedre muligheder for at bosætte sig i kommuner, hvor huslejen er lavere. Resultatet kan blive lavere middellevetid i disse kommuner. Endvidere er der vist nok stadig enkelte kommuner i Danmark som har aftaler med andre kommuner om at modtage meget syge plejehjemspatienter, som skifter kommuneadresse og derfor registreres som døde i plejehjemskommunen. Det vil trække i retning af lavere middellevetid i plejehjemskommunen.

 

 

 

Af:

Seniorforsker Knud Juel, kj@si-folkesundhed.dk, 3920 7777

Kilde:

Dødsårsagsregisteret og Danmarks Statistik

 
Redigeret: 23.11.16