Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  22, 2013

Rygning og middellevetid
 

Rygningen har betydning for forskelle i middellevetid mellem udvalgte kommuner

Rygning har stor betydning for middellevetiden i Danmark, og forklarer en del af forskellen i middellevetiden mellem bydele og kommuner.

 

Der er 5-6 års forskel i middellevetiden for mænd mellem kommuner med høje middellevetider og kommuner/bydele med lave middellevetider. I region Hovedstaden er middellevetiden i Gentofte 6.5 år længere end i bydelen Kongens Enghave-Vesterbro, 79,1 år mod 72,6 år. I region Sjælland er middellevetiden i Lejre kommune 5,5 år længere end i Lollands kommune, 78,4 år mod 72,9 år.

 

Mange dødsfald er relateret til rygning og rygerelaterede dødsfald har dermed betydning for middellevetiden. I bydelen Kongens Enghave-Vesterbro ville middellevetiden have været 3,9 år længere, hvis ikke der havde været dødsfald relateret til rygning. I de tre udvalgte kommuner ville middellevetiden have været øget med 1,9 til 3,0 år, hvis ikke der havde været dødsfald relateret til rygning.

 

Uden rygerelaterede dødsfald ville forskellen mellem Gentofte og Kongens Enghave-Vesterbro reduceres fra 6,5 år til 4,5 år og forskellen mellem Lolland og Lejre kommuner ville reduceres fra 5,5 år til 4,8 år

 

 

Middellevetiden for mænd i tre kommuner og en bydel i perioden 2007-2011

 

 

Rygning påvirker som vist dødeligheden og middelelvetiden i en kommune, men mange andre forhold påvirker dødeligheden i en kommune. En sund befolkning med gode levevilkår, gode sundhedsvaner og et godt sundhedsvæsen vil have en lang middellevetid. Men også boligpriser og sociale og kulturelle præferencer påvirker befolkningssammensætningen. Personer med lav indkomst og dårligt helbred vil sjældent bosætte sig i kommuner med dyre boliger, som f.eks. Gentofte, men vil have bedre muligheder for at bosætte sig i kommuner, hvor huslejen er lavere. Resultatet kan blive en lavere middellevetid i disse kommuner.

 

Analyserne er baseret på oplysninger om dødsårsager fra Dødsårsagsregistret fra 2007 til 2011.

Af:

Knud Juel, professor, og Mette Bjerrum Koch, videnskabelig assistent, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Kontakt: Knud Juel, kj@si-folkesundhed.dk Telefon: 2477 7713

Kilde:

Dødsårsagsregistret

 
Redigeret: 30.05.13