Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  22, 2016

Dobbelt så mange får blodprop i hjertet på Lolland, Sydfyn, Bornholm, Vestsjælland eller i Nordvestjylland i forhold til i resten af landet
 

Skævt danmarkskort: Danskere, der bor i randområder, får i højere grad blodprop i hjertet

Der er dobbelt så mange borgere, der får en blodprop i hjertet på Lolland, Sydfyn, Bornholm, Vestsjælland eller i Nordvestjylland, end i resten af landet relativt set.

 

Det viser et nyt studie fra Statens Institut for Folkesundhed, der har kortlagt forekomsten af blodpropper i hjertet. Det er første gang, at man så detaljeret har undersøgt fordelingen af blodpropper geografisk. 

 

Studiet viser dels, at der er stor geografisk ulighed, dels at de områder, hvor forekomsten af blodpropper er størst, er karakteriseret ved, at indbyggerne har lavere indkomst og lavere uddannelsesniveau end gennemsnittet.  

 

I studiet har man sammenflettet hospitalsindlæggelser og dødsfald med folkeregisteradresser for alle over 30 år. Det svarer til 3,5 mio. danskere.

 

”Vi ved, at der er social ulighed i hjertekarsygdomme, og at det er de socialt dårligst stillede, der har den største risiko. Men vi har ikke før haft fokus på den geografiske ulighed og har derfor ikke vidst, hvor i landet forekomsten var størst. Nu har vi et kort, der kan hjælpe med at udpege de steder, hvor en større andel af indbyggerne får en blodprop i hjertet. Vi kan dermed også pege på de steder, hvor der er behov for ekstra fokus,” siger Thora Majlund Kjærulff, videnskabelig assistent på Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

 

Forskel på uddannelse og indkomst

 

Som nævnt er områderne med den højeste forekomst af blodpropper i hjertet karakteriseret ved, at befolkningen i højere grad har lavt uddannelsesniveau og lav indkomst.

 

Men områderne har også flere ældre og en højere arbejdsløshed end resten af Danmark. Der er også flere, der bor alene, sammenlignet med resten af landet.

 

”Vi ved ikke, hvorfor disse områder er særligt hårdt ramt. Det kan eksempelvis skyldes en forskel i sociale forhold, idet personer med høj risiko, såsom personer med kort uddannelse og lav indkomst, i højere grad bor eller flytter til de her områder. Men det kan også skyldes, at omgivelserne påvirker folks sundhed og sundhedsadfærd i en negativ retning, såsom at der er ringere adgang til praktiserende læge, sundhedstilbud, tilgængelighed af grønne områder samt forebyggende indsatser. Eller det kan være en kombination,” siger Thora Majlund Kjærulff.

 

Første blodprop i hjertet

 

Undersøgelsen omfatter udelukkende førstegangstilfælde. Det vil sige personer, der har fået en blodprop i hjertet for første gang i perioden 2005-2011.

 

Andelen, der fik en blodprop i hjertet, varierer fra 1,3-1,5 procent i områderne med lavest forekomst til mere end det dobbelte (3,2-5,0 procent) i områderne med højest forekomst.

 

Kortet viser, at andelen, der fik en blodprop i hjertet i Danmark mellem 2005 og 2011, varierer markant fra den laveste andel på 1,3-1,5 procent af områdets indbyggere til den højeste andel på 3,2-5,0 procent.

Enkelte øer er udeladt grundet datausikkerhed.

 

 

 

 

Af:

Thora Majlund Kjærulff, videnskabelig assistent, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, thok@si-folkesundhed.dk, telefon: 6550 7761 eller 5196 1719, og Annette Kjær Ersbøll, professor, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, ake@si-folkesundhed.dk, telefon: 6550 7775.

Kilde:

Geographical clustering of incident acute myocardial infarction in Denmark: a spatial analysis approach, TM Kjærulff, AK Ersbøll, G Gislason og J Schipperijn. Publiceret i Spatial and Spatio-Temporal Epidemiology.

 
Redigeret: 20.06.16