Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  26, 2006

Helbredskonsekvenser af psykisk arbejdsbelastning
 

Høje krav og lav indflydelse på jobbet belaster helbredet

Stort arbejdspres kombineret med lav indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet har konsekvenser for helbredet. Mange undersøgelser har dokumenteret, at et belastet psykosocialt arbejdsmiljø øger risikoen for bl.a. hjertekarsygdomme, sygefravær og arbejdsulykker. I en netop offentliggjort rapport "Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark" er en række helbredsmæssige konsekvenser af psykisk arbejdsbelastning kvantificeret. Måling af psykisk arbejdsbelastning er baseret på kombinerede oplysninger om jobkrav og indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen blandt erhvervsaktive. Generelt er helbredet bedst blandt dem, der stilles høje krav til og som har høj indflydelse. De øvrige erhvervsaktive grupper karakteriseret ved høje eller lave krav og indflydelse sammenlignes i undersøgelsen med dem, som oplever høje krav og har høj indflydelse.

 

Resultater

Psykisk arbejdsbelastning kan relateres til 2,5 % af alle dødsfald blandt de 25-64-årige, hvorved godt 40.000 leveår går tabt hvert år og betyder et tab i danskernes middellevetid på ca. ½ år. Desuden vurderes det, at psykisk arbejdsbelastning hvert år er årsag til 30.000 hospitalsindlæggelser blandt erhvervsaktive, ½ mio. kontakter til alment praktiserende læge, 1½ mio. sygefraværsdage fra arbejde og ca. 2.800 tilfælde af helbredsbetinget førtidspension.

 

Undersøgelsen præsenterer også resultater, hvor effekten af det psykosociale arbejdsmiljø på helbredet er beskrevet på individniveau, fx som forventet restlevetid og leveår med sygdom. Det fremgår af tabellen, at for 25-årige mænd, som oplever, at der stilles høje krav, kan dem, der kun har lidt indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen se frem til 2,6 (15,4-12,8) flere år med langvarig belastende sygdom end dem, der har stor indflydelse. For kvinder er denne forskel 1,5 år (15,6-14,1). Forskellen opvejes ikke af en tilsvarende længere forventet restlevetid blandt dem med lav indflydelse, som tværtimod må forvente kortere levetid end dem med høj indflydelse.

 

Figurtekst: Forventet restlevetid og forventet levetid uden og med langvarig belastende sygdom for 25-årige erhvervsaktive opdelt på psykisk arbejdsbelastning 

 

 

Af:

Programkoordinator, seniorforsker Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed. hbh@si-folkesundhed.dk, 3920 7777

Seniorforsker Knud Juel, Statens Institut for Folkesundhed

Centerleder Jan Sørensen, Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering

Kilde:

Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed, 2006, 344 sider. Se udgivelsen her (Kapitel 15 om psykisk arbejdsbelastning)

 
Redigeret: 13.10.16