Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  32, 2008

Sociale forskelle i fysisk aktivitet
 

Vi har forskellige motiver for at være fysisk aktive

Hvor meget fysisk aktivitet vi udøver i fritiden afhænger ofte af uddannelseslængde. Jo længere uddannelse man har, desto større er deltagelsen i motionsaktiviteter i fritiden. Men der er også store sociale forskelle, når man ser på motiverne for at være fysisk aktiv.

 

I KRAM-undersøgelsen, en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed i forhold til Kost, Rygning, Alkohol og Motion (*), er deltagerne blevet spurgt om, hvorfor de træner eller dyrker idræt i fritiden. De foreløbige resultater viser, at de fleste, 56%, træner eller dyrker idræt i fritiden for at være eller komme i form. To andre hyppige årsager til at træne eller dyrke idræt er at være sammen med andre og at koble af. 16 % af svarpersonerne i KRAM-undersøgelsen siger, at de træner eller dyrker idræt for at være sammen med andre, og 17 % siger, det er for at koble af.

 

Undersøgelsen viser, at der er sammenhæng mellem uddannelseslængde, og hvorfor man træner eller dyrker idræt i fritiden. Andelen, som træner eller dyrker idræt for at holde sig i form eller for at koble af, stiger med stigende uddannelseslængde.

 

 

De vigtigste årsager til at træne eller dyrke idræt i forskellige uddannelsesgrupper, i procent

 

Figur

 

(Spørgsmålet om årsag til aktiviteten er stillet til personer, som angiver, at de indenfor det seneste år regelmæssigt har dyrket idræt, motion eller anden form for fysisk aktivitet)

 

 

21 % af dem som har 15 års uddannelse eller mere svarer, at de træner eller dyrker idræt for at koble af, mens det samme kun gælder for 8 % i gruppen, som har under 10 års uddannelse. Det omvendte ses, når motivet er at være sammen med andre. 23 % af dem med kortest uddannelse siger, at de træner eller dyrker idræt for at være sammen med andre, mens det samme kun gælder for 13 % af dem med længst uddannelse.

 

Samtidig med at det fysiske aktivitetsniveau i fritiden generelt er steget de seneste årtier, er der en stigende social ulighed i forhold til fysisk aktivitet. De aktive er blevet mere aktive, mens de inaktive er blevet mere inaktive. Resultaterne her kan hjælpe med at målrette indsatsen omkring fysisk aktivitet, hvilket er vigtigt i arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme.

 

 

* KRAM-undersøgelsen gennemføres i 13 af landets kommuner og består af en spørgeskemaundersøgelse, en helbredsundersøgelse ved KRAM-bussen og lokale sundhedsfremme- og forebyggelsesaktiviteter. Læs mere om KRAM-undersøgelsen her.

Af:

Christina Bjørk Petersen, videnskabelig assistent, Anne Illemann Christiensen, videnskabelig assistent, Louise Eriksen, videnskabelig assistent, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

 

 

Kontaktperson: Christina Bjørk Petersen, videnskabelig assistent, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, e-mail: cbj@si-folkesundhed.dk. Tlf.: 3920 7777

Kilde:

KRAM-undersøgelsen 2007-2008. Foreløbige data, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Publicerede KRAM-data fra Aalborg, Sønderborg, Hillerød, Struer, Næstved og Guldborgsund Kommune og endnu ikke publicerede KRAM-data fra Brøndby, Albertslund og Faaborg-Midtfyn Kommune. Antal svarpersoner: 52.835.

 
Redigeret: 23.03.17