Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  32, 2010

Selvskadende adfærd blandt unge
 

Depression har større betydning end andre risikofaktorer

Der har inden for de seneste år været stor opmærksomhed på en stigende forekomst af selvskadende adfærd, specielt blandt unge piger i Danmark. Vi har ud fra spørgeskemaundersøgelser blandt knap 4.000 unge i 15-16-års alderen (9.klasses elever) og 2.000 i 16-24-års alderen vurderet sammenhænge mellem selvskadende adfærd, misbrug af stoffer, og at være udsat for seksuelle overgreb. Undersøgelsen er led i en kortlægning af mulighederne for forebyggelse af unges psykosociale problemer. I denne ugens tal præsenteres resultater fra undersøgelsen, med fokus på sammenhængen mellem symptomer på depression og selvskadende adfærd.

 

Selvskade, dvs. at have forsøgt selvmord og/eller at have skåret i sig selv eller at have lyst dertil, rapporteres af hver femte pige og hver tiende dreng i 9.klasse. Der er ikke overraskende sammenhæng mellem selvskade og en række sociale, familiemæssige og personlige faktorer. Den største risiko for selvskadende adfærd blandt unge er depressive symptomer, såsom tristhed, at have tabt interesse, føle alting uoverkommeligt, fornemmelse af værdiløshed, selvbebrejdelser og søvnbesvær.

 

Blandt unge med symptomer på depression har 65 pct. inden for den seneste uge haft selvskadende adfærd. Men også i denne gruppe af unge har ydre faktorer stor betydning. Hvis der er beskyttende faktorer i disse unges hverdag, fx stor tillid til forældre, er hyppigheden af selvskade lavere, mens hyppigheden stiger lidt, hvis der er mange risikofaktorer.

 

Blandt unge, der ikke har symptomer på depression, har ydre risikofaktorer relativt større betydning for selvskadende adfærd, idet knap 4 pct. af unge med mange beskyttende faktorer rapporterer selvskade mod 27 pct. af en lille gruppe af unge med mange risikofaktorer, jf. figuren.

 

 

Forekomst af selvskadende adfærd blandt deprimerede og ikke-deprimerede unge i forhold til ydre faktorer i hjem og skole

Beskyttende faktorer er bl.a.: Forældre har kendskab til de unges hverdag, forældre samboende og skændes ikke, ikke været udsat for belastende oplevelser det seneste år (fx sygdom i familien, brud med kæreste).

Risikofaktorer er bl.a.: seksuelle overgreb og brug af euforiserende stoffer, manglende fortrolighed med mor, disharmoni i familien, alkoholproblemer i nærmeste familie, vold i familien, drikker hyppigt selv alkohol, skoleproblemer.

 

 

Forebyggelse af selvskade bør rettes mod behandling af depression og mod de risikofaktorer, der påvirker også ikke-deprimerede unge. Det er først og fremmest vold i hjemmet, manglende fortrolighed med forældre og mobning i skolen.

Af:

Karin Helweg-Larsen, seniorforsker, cand.med., speciallæge.

Kontakt: Karin Helweg-Larsen, khl@si-folkesundhed.dk, telefon: 3920 7777

Kilde:

Unges sociale problemer i samspil eller isolerede problemer? Karin Helweg-Larsen & Helmer Bøving Larsen. Rapporten indgår i et samlet forskningsprojekt rettet mod forebyggelse af unges sociale problemer, initieret af Servicestyrelsen.

 
Redigeret: 08.03.17