Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  32, 2014

Gråd, uro og spiseproblemer hos spædbørn
 

Babyer, der ammes, har færre psykosociale problemer

Mange nybagte forældre kender til at stå med et uroligt barn, der græder meget, som er utrøsteligt, og som måske heller ikke vil spise eller kun spiser meget lidt. Det er en situation, som ofte giver anledning til bekymring og utryghed, og som belaster småbørnsfamilierne.

 

Nu konkluderer en ny rapport fra Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed (SDU), at en kort ammeperiode eller mangel på amning har en stærk sammenhæng med netop megen og utrøstelig babygråd, uro og spiseproblemer.

 

Ifølge rapporten er der en højere forekomst af gråd, uro og spiseproblemer hos de børn, der ikke ammes fuldt i den anbefalede periode - i forhold til babyer, der ammes fuldt.

 

Det bør dog understreges, at man ikke ved om problemerne med uro og gråd medfører, at det er svært at amme eller omvendt; om den manglende amning giver uro.

 

Belastende problemer

 

Rapporten trækker på data fra sundhedsplejersker, der besøger næsten alle småbørnsfamilier. Her noterer de i deres journal, hvis der er belastende problemer med et lille barn, der græder mange timer dagligt, er meget uroligt og utrøsteligt, eller som gang på gang skubber maden væk.

 

I alt har 6,9 % af alle spædbørn så belastende problemer med gråd og uro, at sundhedsplejersken skriver om det i sin journal.

 

Samtidig har en næsten tilsvarende andel - 7,7 % - så belastende spiseproblemer, at sundhedsplejersken noterer det i journalen. I de fleste tilfælde er problemerne af kortere varighed, det vil sige mindre end tre måneder.

 

Det er første gang, at man har undersøgt disse forhold i Danmark.

 

Modermælk og/eller sutteflaske

 

De fleste spædbørn - omkring 61 %, - bliver ammet fuldt i de fire måneder, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Det betyder, at de får modermælk - og kun modermælk - i de fire første levemåneder.

 

De resterende 39 % bliver ikke ammet fuldt, de får eventuelt også sutteflaske med modermælkserstatning ved siden af amningen, eller også bliver de ammet fuldt i kortere tid end de fire måneder eller slet ikke ammet.

 

Figuren viser, at forekomsten af gråd og uro og spiseproblemer er meget højere hos de børn, der ikke ammes i den anbefalede periode. Søjlernes højde viser procent, som har henholdsvis problemer med gråd og uro og problemer med spisning.

 

De blå søjler viser forekomsten af problemer med gråd, uro og spisning blandt børn, som er fuldt ammet, mens de røde søjler viser forekomsten blandt børn, som ikke ammes i den anbefalede udstrækning.

 

 

 

Sundhedsstyrelsen anbefaler 6 måneders fuld amning, men et barn, der efter 4 måneder ikke bliver mæt af modermælk, kan starte med overgangskost. 

 

Data fra omkring 5500 babyer

 

Sundhedsplejerskerne kan hjælpe familierne med at etablere og fastholde amning, og de kan hjælpe med råd og vejledning også i relation til gråd, uro og spiseproblemer.

 

Man kan ikke på forhånd vide, hvilke familier som får problemer med amning, gråd, uro og spisning. Men hvis sundhedsplejersken kommer jævnligt, har hun bedre mulighed for at hjælpe familierne.  

 

Data stammer fra sundhedsplejerskernes journaler for 5455 spædbørn født i 2012 i 13 kommuner i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

 

I disse kommuner samler sundhedsplejerskerne deres journaldata i Databasen Børns Sundhed for at lære af hinandens erfaringer og udvikle kvaliteten i sundhedsplejen. Statens Institut for Folkesundhed bidrager til analysen af disse data.

 

 

 

 

Af:

Projektleder Anette Johansen og professor Bjørn Holstein, Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.

 

Kontakt: Fagchef for sundhedsplejen i Brøndby Kommune, Pia Rønnenkamp, tlf. 43 28 23 97, mobil 23 64 72 94, email piron@brondby.dk og professor Bjørn Holstein, Statens Institut for Folkesundhed, tlf. 65 50 78 55, email bho@si-folkesundhed.dk.

Kilde:

Johansen A, Holstein BE. Gråd, uro og spiseproblemer blandt spædbørn rapporteret af sundhedsplejersker. København: Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed 2014.

 
Redigeret: 06.08.14