Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  34, 2006

Social ulighed i helbredsrelateret livskvalitet
 

Markante sociale forskelle i kvalitetsjusterede leveår

Et af målene i regeringens folkesundhedsprogram "Sund hele livet" er, at antallet af år med god livskvalitet skal øges. Men hvad er livskvalitet i helbredsmæssig forstand og hvordan kan livskvalitet måles? QALY* (quality-adjusted life years) er den engelske betegnelse for det vi på dansk kalder "kvalitetsjusterede leveår", som er en indikator der kombinerer dødelighed og helbredsstatus og hvor levetiden justeres for om helbredet er mere eller mindre perfekt.

 

Resultater

I en rapport udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed for Sundhedsstyrelsen, som netop er offentliggjort, viser, at 30-årige mænd kan forvente at leve yderligere i 45,2 år og blive 75,2 år gamle, mens kvinder, der er blevet 30 kan forvente at blive 79,6 år. Omregnet til kvalitetsjusteret restlevetid kan 30-årige mænd og kvinder se frem til henholdsvis 40,1 og 41,9 kvalitetsjusterede leveår.

 

Tabellen viser, at der er markante sociale forskelle i forventet restlevetid og kvalitetsjusteret restlevetid, når man ser på uddannelsesniveau**. Således kan en 30-årig mand med et højt uddannelsesniveau forvente at leve 4,3 år (47,8-43,5) længere end en 30-årig mand med et lavt uddannelsesniveau. For kvinder er forskellen 2,7 år (51,3-48,6). Når man måler den helbredsmæssige kvalitet af restlevetiden, ses endnu større sociale forskelle. De 30-årige lavtuddannede mænd og kvinder kan forvente henholdsvis 2,7 (40,3-37,6) og 2,6 (42,3-39,7) færre kvalitetsjusterede leveår end dem med en uddannelse på mellemniveau, som igen har 3,0 (43,3-40,3) henholdsvis 2,4 (44,7-42,3) færre kvalitetsjusterede leveår end de højtuddannede.

 

Undersøgelsen viser, at indsatsen for at forbedre levevilkår og levevaner blandt de socialt dårligst stillede stadig er aktuel.

 

 

Tabeltekst: Forventet restlevetid og kvalitetsjusteret restlevetid (QALY) for 30-årige opdelt på uddannelsesniveau

 

 

*Metode - QALY

Et 5-dimensionalt klassifikationssystem (EQ-5D), der omfatter mobilitet, personlig pleje, udførelse af sædvanlige aktiviteter, smerte/ubehag og angst/de­pres­sioner er anvendt i undersøgelsen til beregning af såkaldte EQ-5D værdier og kvalitetsjusteret restlevetid.

 

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) kombinerer dødelighed og helbredsrelateret livskvalitet i ét mål, og udtrykker leveår med godt helbred. Hvis helbredet ikke er godt, værdisættes et leveår med dette mindre gode helbred til et tal mellem 0 og 1. Den optimale værdi, 1, svarer til et leveår med perfekt helbred, mens værdien 0 svarer til død. Kvalitetsjusterede leveår er en måleenhed. Således skal et kvalitetsjusteret leveår i tidsmæssig forstand ikke opfattes som et år. Kun leveår med perfekt helbred har samme værdi som det hertil svarende mål for kvalitetsjusterede leveår.

 

**Metode - uddannelsesniveau

I undersøgelsen er uddannelse opdelt i 3 niveauer: De lavtuddannede omfatter personer med højst 10 års skolegang evt. suppleret med uddannelse svarende til basisår på efg eller HG. Mellemniveauet udgøres af dem, der har studenter- eller hf-eksamen eller en faglig uddannelse, mens de højtuddannede omfatter personer med kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse.

 

Af:

Programkoordinator, seniorforsker Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed. hbh@si-folkesundhed.dk, 3920 7777

Seniorforsker Knud Juel, Statens Institut for Folkesundhed

Centerleder Jan Sørensen, Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering, Syddansk Universitet

Kilde:

Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed, 2006, 344 sider. Se udgivelsen her (Kapitel 20 om uddannelse). Rapporten er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen. 

 
Redigeret: 25.08.06