Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  34, 2012

Nybagte mødres psykiske tilstand
 

Sociale forskelle i forekomsten af psykiske vanskeligheder hos mor i barnets første leveår

I en familie, hvor mor og far ikke bor sammen, og moderen har under ti års uddannelse, er risikoen for at moren har det svært psykisk i barnets første leveår væsentlig større end blandt andre mødre.

 

En undersøgelse i sundhedsplejen i tolv kommuner viser, at sundhedsplejerskerne hos en ud af otte mødre observerer alvorlige problemer med moderens psykiske tilstand, når de besøger familierne fire til seks måneder efter fødslen. Ved besøg i hjemmet vurderer sundhedsplejersken moderens psykiske tilstand ved bl.a. at se på, om hun er ked af det eller trist, om hun er angst og om hun har søvnproblemer. Når moderens psyke vurderes, inddrages kvindens egen opfattelse, hendes families opfattelse og sundhedsplejerskens bedømmelse. Registreringen dækker ikke over en specifik diagnose, men er udtryk for, at sundhedsplejersken vurderer, at der er grund til at være urolig for moderens psykiske tilstand.

 

Figuren nedenfor viser, at andelen af mødre, hvor sundhedsplejersken observerer problemer med deres psykiske tilstand, er omkring en tredjedel højere blandt mødre, der maksimalt har 10. klasse sammenlignet med mødre med længerevarende uddannelse.

 

 

Figur 1: Forekomst af psykiske vanskeligheder hos moderen fire til seks måneder efter fødslen opdelt efter uddannelse

figur 1

 

 

Figur 2 viser, at der i familier, hvor barnet ikke bor sammen med begge forældre, ses en højere forekomst af psykiske vanskeligheder hos moren end hvis barnet bor sammen med begge forældre. For mødre i sammenbragte familier er forekomsten af psykiske vanskeligheder næsten tre gange højere, mens forekomsten i familier, hvor barnet bor med en enlig forælder er fordoblet.

 

 

Figur 2: Forekomst af psykiske vanskeligheder hos moderen fire til seks måneder efter fødslen opdelt efter hvem barnet bor sammen med  

 

 

Forskellene i de to figurer er statistisk sikre.

 

Det kan have store konsekvenser for både mor og barn, hvis moderen har det dårligt psykisk i barnets første levetid. Det kan blandt andet påvirke mor-barn relationen, hvilket kan have betydning for barnets udvikling i de første år og muligvis også på længere sigt. Sundhedsplejerskerne er meget opmærksomme på disse problemer og gør en betydelig indsats. Der ses en variation i kommunernes indsats i forbindelse med opsporing og håndtering af psykiske vanskeligheder hos nybagte mødre, og der er brug for en vurdering af, hvilke indsatser der er bedst.

Af:

Maria Svendsen, videnskabelig assistent, cand.scient.san.publ. og Carina Sjöberg Brixval, videnskabelig assistent, cand.scient.san.publ., Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Kontakt:
Maria Svendsen, msve@si-folkesundhed.dk, telefon 6550 7867.

Bjørn Holstein, bho@si-folkesundhed.dk, telefon 6550 7777.

Kilde:

Sundhedsplejerskens vurdering af mors psykiske tilstand – Temarapport fra Databasen Børns Sundhed om børn født i 2010. Maria Svendsen, Carina S. Brixval, Bjørn E. Holstein, København: Styregruppen for Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed, 2012.

 
Redigeret: 20.08.12