Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  35, 2009

Ældre og gode leveår
 

Danmark har fået forkert placering i EU

Er danske ældre de mest raske i EU? En ny dansk undersøgelse viser, at Danmarks placering har været overvurderet. En artikel i det videnskabelige tidsskrift The Lancet i november hævdede, at Danmark er det land i EU, hvor de ældre har flest leveår med godt helbred. Historien blev meget omtalt i danske medier og var forsidestof i flere aviser, men undersøgelsens resultater er misvisende.


SIF har for nylig konkluderet, at der i mange år har været en markant fremgang i ældre danskeres levetid og i særlig grad levetid med godt helbred. Sammenlignet med de øvrige EU-lande ligger Danmark også højere end gennemsnittet i EU, men vi placerer os ikke på en førsteplads.

 

En 50-årig dansk mand kan forvente at leve i 28,3 år og blive 78,3 år, mens gennemsnittet i EU er 28,6 år. Ifølge undersøgelsen præsenteret i The Lancet fordeler restlevetiden sig på 23,6 gode leveår og 4,7 leveår med dårligt helbred. En dansk kvinde på 50 år kan forvente at leve i 31,9 år, og her er gennemsnittet i EU 33,5 år. Den danske kvinde har ifølge artiklen i The Lancet 24,1 gode leveår og 7,8 leveår med dårligt helbred. Gode leveår skal forstås som år, der leves uden langvarige begrænsninger i at udføre de sædvanlige daglige gøremål på grund af helbredsproblemer. Lancet artiklen konkluderer, at en 50-årig dansker kan forvente at have flere gode leveår end jævnaldrende i alle andre EU-lande, selvom danskerne har kortere levetid end mange andre europæiske befolkninger. Men Danmarks førsteplads er overvurderet.

 

SIF har foretaget beregninger, som viser at forventet levetid med godt helbred er ca. tre år kortere for både mænd og kvinder i forhold til Lancet artiklens resultater for Danmark.

 

Beregningerne bag undersøgelsen i The Lancet stammer fra Levevilkårsundersøgelsen (Survey on Income and Living Conditions, EU-SILC), som er en standardiseret undersøgelse, der måler og sammenligner udviklingen i indkomst, fattigdom og livsbetingelser i alle EU-medlemslande. Årsagen til at det er problematisk at sammenligne med de andre lande er, at data er fremkommet på helt forskellig vis:

 

· Spørgsmålene til måling af langvarige begrænsninger pga. helbredsproblemer er formuleret meget anderledes i Danmark end i de andre lande.

 

· I Danmark er spørgsmålet om langvarige begrænsninger kun stillet til personer, der oplyser at de har en eller flere langvarige sygdomme. I andre lande er spørgsmålet stillet til alle svarpersoner.

 

· Antallet af svarkategorier er også forskelligt (to i Danmark og tre i de øvrige lande).

 

· I Danmark er data indsamlet via telefoninterview eller et spørgeskema, som respondenten selv udfylder og returnerer, mens personligt interview er brugt i de fleste andre lande.

 

Lancet artiklen bygger på Levevilkårsundersøgelsen fra 2005. I Levevilkårsundersøgelsen i 2008 blev formuleringen af spørgsmålene og antallet af svarkategorier dog ændret, så det fremover vil give en mere korrekt sammenligning af landene.

Af:

Forskningsmedarbejder Ola Ekholm og forskningsleder Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. Kontaktperson: Ola Ekholm, mail: oek@si-folkesundhed.dk, tlf. 3920 7777.

Kilde:

Jagger C, Gillies C, Moscone F, Cambois, E, Van Oyen H, Nusselder W, Robine JM, and the EHLEIS team. Inequalities in healthy life years in the 25 countries of the European Union in 2005: a cross-national meta-regression analysis. Lancet 2008; 372: 2124-31.

 

Ekholm O, Brønnum-Hansen H. Cross-national comparisons of non-harmonized indicators may lead to more confusion than clarification. Scand J Public Health 2009; 37: 661-663.

 

Ugens tal: Bedre helbred blandt ældre. Uge 21 2009.

 
Redigeret: 23.03.17