Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  37, 2007

Social ulighed i levetid med sygdom
 

Helbred og levetid er påvirket af uddannelsesniveau

Uddannelse er en vigtig social indikator i folkesundhedsanalyser. Mennesker med et lavt uddannelsesniveau har et kortere liv og flere leveår med sygdom end mennesker med et højt uddannelsesniveau. Det viser en undersøgelse blandt 30 til 75 årige danskere, som ser på hvor længe lavt- og højtuddannede kan forvente at leve med kræft, hjertekarsygdomme og muskel- og skeletsygdomme.

 

Hvis en sygdom som fx kræft med høj dødelighed ikke længere fandtes, ville både højt som lavt uddannede leve længere, men da socialt dårligt stillede ofte er belastet af flere sygdomme og lidelser end socialt godt stillede, kan den sociale ulighed i levetid med sygdom øges, selvom forskellen i levetid bliver mindre.

 

En 30-årig mand med en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse kan forvente 41,7 leveår før alder 75, mens levetiden fra alder 30 år til alder 75 år for en jævnaldrende, der har højst ti års skolegang evt. suppleret med uddannelse svarende til basisår på efg eller HG i gennemsnit er 38,6 år - dvs. 3,1 år kortere. 30-årige højtuddannede kvinder, som i gennemsnit har 42,5 leveår før alder 75 år, kan forvente 1,6 flere leveår før alder 75 år end jævnaldrende med et lavt uddannelsesniveau.

 

Mere sygdom blandt lavt uddannede

Lavt uddannede kvinder har i gennemsnit 5 flere år med langvarig sygdom end de højtuddannede kvinder, mens det gælder for mændene, at de lavtuddannede lever 3,9 flere år med langvarig sygdom end dem med videregående uddannelse.

 

Kræftsygdomme er årsag til at forventet restlevetid mellem alder 30 og 75 er 0,3 år (mænd: 3,1-2,8; kvinder: 1,6-1,3) kortere for dem der har et lavt uddannelsesniveau sammenlignet med dem der har et højt uddannelsesniveau. Men på grund af andre sygdomme vil eliminering af kræft øge forskellen mellem lavt og højt uddannede i forventet levetid med langvarig sygdom i aldersintervallet 30-75 med 0,2 år (mænd: 4,1-3,9; kvinder: 5,2-5,0).

 

Hjertekarsygdomme er årsag til et tab på 0,6 leveår for mænd og 0,4 leveår for kvinder med lavt uddannelsesniveau i forhold til højtuddannede.

 

Hvis man forestillede sig at kræft eller hjertekarsygdomme ikke fandtes, ville den sociale ulighed i levetid med sygdom værre større, da de lavest uddannede oftere end de højtuddannede har mere end én sygdom.

 

Billedet ser derimod anderledes ud, hvis man forestillede sig at muskel- og skeletsygdomme blev udryddet. Det ville ikke ændre på dødeligheden, men den sociale ulighed i helbred ville blive reduceret. Fx ville forskellen mellem kvinder med et højt og et lavt uddannelsesniveau i forventet levetid uden langvarig sygdom blive reduceret fra 6,6 år til 5,4 år og de højt uddannedes 5 færre leveår med sygdom i forhold til de lavt uddannede ville blive reduceret til 3,8 år. For mænd ses en tilsvarende forskel mellem højt og lavt uddannedes levetid med muskel- og skeletsygdomme.

 

Konklusionen er derfor, at selvom den sociale forskel i levetid reduceres ved eliminering af dødelige sygdomme, så mindskes den sociale ulighed i forventet levetid med langvarig sygdom ikke. Eliminering af muskel- og skeletsygdomme ville derimod reducere den sociale forskel i forventet levetid uden og med langvarig sygdom.

 

 

Forskel mellem danskere med højt og lavt uddannelsesniveau i forventet restlevetid og forventet levetid uden og med langvarig sygdom i aldersintervallet 30-75 før og efter hypotetisk eliminering af specifikke sygdomme

 

 

Undersøgelsen er baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2000 og registeroplysninger om uddannelse og dødsårsager.

Af:

Henrik Brønnum-Hansen, forskningsleder, Statens Institut for Folkesundhed,

Syddansk Universitet. 

Kontaktperson: Henrik Brønnum-Hansen, hbh@si-folkesundhed.dk. Tlf.: 3920 7777

Kilde:

Brønnum-Hansen H. Social ulighed i sygdomsbyrde. Ugeskrift for Læger 2007;169:2526-2528.

 
Redigeret: 12.09.07