Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  38, 2009

Unge og alkohol
 

”Vi blev utroligt fulde!” – ny forskning om unges drukhistorier

Ikke nok med at danske unge drikker meget, de er også vilde med at fortælle historier om det. Historierne kan med deres fokus på uheld og kiksede situationer virke platte og vulgære, men der er alligevel grund til at tage dem alvorligt. Det viser en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, og Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet. Drukhistorier spiller en vigtig rolle for unge danskeres sociale fællesskaber - både til hverdag og fest - og undersøgelsen fremhæver fire aspekter af drukhistorierne, der er særligt betydningsfulde:

 

Drukhistorier underholder

Drukhistorierne portrætterer gerne folk, der kommer galt af sted, ødelægger ting, vælter, kaster op, får blackout eller på anden vis overrumples af den normale virkelighed. De berusede går stik i mod mange af de regler og idealer, som vi normalt er underlagt. Det kan virke både komisk og befriende.

 

Drukhistorier giver identitet

Drukhistorier er velegnede til at skabe en fortælling om, hvem man er. I mange tilfælde bruges historierne til at vise, hvor vild og hæmningsløs en person, man er. Men drukhistorier kan også bruges til at fortælle andre, at man fx er en person, der passer på sine venner.

 

Drukhistorier undersøger tabuer

Drukhistorier handler i reglen om personer, der overskrider grænser af forskellig art. Via overskridelserne sættes der spot på de grænser, der hersker i dagtimernes Danmark. Validiteten af den dominerende moral bliver testet via overskridelserne, og konturerne af det korrekte tegnes op i dyrkelsen af det ukorrekte. De mange overskridelser har således en undersøgende og diskuterende karakter og bør ikke fortolkes som tilfældige barnestreger eller idioti.

 

Drukhistorier sætter spørgsmålstegn

Selvom de fleste drukhistorier er muntre og fremhæver det sjove ved fester og fuldskab, så kan historierne også bruges til at sætte spørgsmålstegn ved nogle af de ting, der kan gå galt. Det kan fx være situationer, hvor hovedpersonerne fuldstændig mister kontrollen. Der kan historierne bruges som en form for evaluering, hvor de unge spørger sig selv: Hvad gik der egentlig galt?

 

Et eksempel på en drukhistorie  

Det var min yngste storebror og en kammerat, der havde købt en flaske vodka. Vi blev utroligt fulde! Vi spillede ølspil, og de snød mig så meget. Det endte med, at min ven lå under bordet og spiste plastikæbler, og jeg var ude på toilettet. Jeg kunne ikke komme ud, for håndtaget var gået i stykker, så jeg prøvede at komme ud gennem vinduet, og slog hånden igennem det, hvorefter jeg faldt i søvn. Det var sådan den første bytur, jeg kan huske, og det var fandeme sjovt. Jeg har stadig ar på fingrene efter det.”  

(Historien blev fortalt af en 18-årig ung mand)

 

 

Undersøgelsen af drukhistorier blandt danske unge er baseret på to etnografiske forskningsprojekter, der bygger på deltagerobservation og kvalitative interviews med unge. Sébastien Tutenges har lavet feltarbejde blandt 16-24-årige i Ringsteds natteliv, og Morten Hulvej Rod har studeret 13-16-åriges hverdagsliv i en sjællandsk landsby.

 

Sammenfattende viser undersøgelsen, at der i drukhistorier er elementer af både grænseoverskridelse og kontrol, og at unge bruger historierne til at finde en form for balance i mellem de to ting. Derfor kan der også være et forebyggende potentiale i at tage historierne alvorligt.  

Af:

Morten Hulvej Rod, ph.d.-studerende, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og Sébastien Tutenges, ph.d.-studerende, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet.  

Kontakt: Morten Hulvej Rod, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet,

mail: mhj@niph.dk, telefon: 2851 5121

Sébastien Tutenges, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, 

mail: stu@crf.au.dk, telefon: 8942 9562 og 6070 4649.

Kilde:

Tutenges, S. & Hulvej Rod, M. (2009). “We got incredibly drunk … it was damned fun': drinking stories among Danish youth”. Journal of Youth Studies, Volume 12, Number 4, pp. 355-370.

 
Redigeret: 16.09.09