Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  38, 2012

Samarbejde om alkoholbehandling
 

Behandling af alkoholafhængighed kræver samarbejde og kvalitet

Langt de fleste praktiserende læger har 1-5 henvendelse om ugen, hvor alkohol er årsagen, men størstedelen af lægerne benytter sig ikke af vejledningen på området. Når de har brug for at henvise alkoholafhængige patienter til behandling i kommunalt, regionalt eller privat regi, så mener mange praktiserende læger ikke, at udbud og kvalitet er tilfredsstillende. Det viser besvarelser fra 1644 praktiserende læger.

 

Når patienter, med både et alkoholproblem og en psykisk sygdom, har brug for psykiatrisk behandling,  vurderer 54 % af de praktiserende læger, at udbud og kvalitet på de psykiatriske afdelinger i regionerne er utilstrækkelig. Kun 4 %, betegner udbud og kvalitet som ”rigtig godt”. Flere læger oplever, at der er få psykiatere, der vil modtage patienter med et misbrugsproblem, og at dette gælder både for psykiatriske afdelinger og psykiatere i speciallægepraksis.

 

Behandling af alkoholafhængige personer i kommunale behandlingsinstitutioner foregår oftest i et samarbejde mellem kommunen og patientens egen læge. Kommunerne er generelt tilfredse med samarbejdet, mens 58 % af lægerne vurderer udbud og kvalitet som værende ”utilstrækkeligt” eller ”nogenlunde med mangler”.

 

 

Praktiserende lægers vurdering af udbud og kvalitet i henholdsvis kommunalt, regionalt eller privat regi 

 

 

Tal summerer ikke til 100 % da svarkategorierne ’Ved ikke’ og ’Jeg har ikke denne henvisningsmulighed’, ikke er vist.

 

I de tilfælde, hvor en alkoholafhængig person kommer i behandling direkte ved henvendelse til kommunen, orienterer de fleste kommuner vedkommendes egen læge ved opstart,  11 % orienterer undervejs i forløbet og en fjerdedel orienterer lægen ved forløbets afslutning. En tredjedel af kommunerne undlader helt at orientere lægen, selvom det tilrådes.

 

Blandt de praktiserende læger er der 37 %, som benytter sig af vejledningen ”Spørg til alkoholvaner – diagnostik og behandling af alkoholproblemer”, udarbejdet af Dansk Selskab for Almen Medicin og Sundhedsstyrelsen. Mange efterlyser en kortere og mere praktisk anvendelig vejledning, mens andre ikke finder den relevant og nogen peger på, at vejledningen kræver at man på forhånd ved, at man skal tale med den pågældende patient om alkohol.

 

Næsten alle læger, 99 %, har inden for det seneste år ordineret disulfiram, bedre kendt som antabus, på trods af at evidensen for effekten ikke er særlig stærk. Omkring en tredjedel har ordineret præparaterne acamprosat og naltrexon, som der er god evidens for.

Af:

Ulrik Becker, overlæge, dr.med., Gastroenheden, medicinsk, Hvidovre Hospital og adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Anders Blædel Gottlieb Hansen, ph.d., cand.techn.soc, Stine Kloster, videnskabelig assistent, cand.scient. human ernæring, Janne Schurmann Tolstrup, forskningsleder, dr.med., Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Kontakt: Ulrik Becker, overlæge, dr.med., mail: Povl.Ulrik.Becker@regionh.dk, mobil: 23 39 17 28.

Kilde:

Alkoholbehandling i kommunerne 2012, Ulrik Becker, Anders Blædel Gottlieb Hansen, Stine Kloster, Janne Schurmann Tolstrup, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, København september 2012. Rapporten er udarbejdet for Lægeforeningen.

 
Redigeret: 28.02.17