Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  39, 2006

Hjerterehabilitering
 

Hjertevenlig livsstil og større patienttilfredshed uden større omkostninger

200.000 danskere lever med en kronisk hjertesygdom. En stor del af disse personer lever i dag med alvorlige fysiske, psykiske og sociale følger. Hjerterehabilitering bygger på ideen om at genetablere et normalt liv og sikre det bedst mulige fysiske, psykiske og sociale niveau for personer, der er ramt af hjertesygdom. Hjerterehabilitering er internationalt anerkendt, og der foreligger danske retningslinjer på området, men langt fra alle patienter med hjertesygdom får i dag et rehabiliteringstilbud.

 

En ny undersøgelse viser, at patienter gerne vil deltage i hjerterehabilitering, og at behandlingstilbuddet øger patienternes tilfredshed med efterbehandlingen. Desuden tyder den på, at hjerterehabilitering har effekt på patienternes livsstil og risikofaktorer for forværring af hjertesygdommen. Undersøgelsen viser også, at hjerterehabilitering kan reducere genindlæggelsesfrekvensen samt sengedagsforbrug ved akutte genindlæggelser, og er således teoretisk set udgiftsneutral for det samlede sundhedsvæsenet (figur 1).

 

Resultaterne stammer fra en medicinsk teknologivurdering, som Statens Institut for Folkesundhed har gennemført i samarbejde med hjerteafdelingen på Bispebjerg Hospital med en puljebevilling fra Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering. Teknologivurderingen er baseret på en omfattende litteraturgennemgang og resultater fra et stort randomiseret forsøg på Bispebjerg Hospital.

 

Tidligere undersøgelser har vist, at hjerterehabilitering sænker dødeligheden. Men det resultat kan teknologivurderingen ikke med sikkerhed bekræfte efter en kritisk gennemgang af de foreliggende hjerterehabiliteringsforsøg. Patientmaterialet i de velgennemførte forsøg er ikke stort nok til at vurdere effekten af indsatsen på dødelighed og sygelighed. Det samme gælder resultaterne fra Bispebjerg-forsøget.

 

Hjerterehabilitering er endnu langt fra fuldt implementeret på landets sygehuse. Der eksisterer en række organisatoriske udfordringer ved etablering af hjerterehabilitering. Bispebjerg-forsøget har imidlertid vist, at det er muligt at implementere hjerterehabilitering, som lever op til de gældende retningslinjer. Mange steder i landet arbejder kommunerne med at etablere tilbud til bl.a. hjertesyge i de nye sundhedscentre, og erfaringerne fra Bispebjerg Hospital kan i høj grad bruges her.

 

Viden om den optimale sammensætning og varighed af hjerterehabilitering er fortsat begrænset. Der er derfor brug for en systematisk erfaringsopsamling fra de hjerterehabiliterings­programmer, der allerede er iværksat, eller som er under etablering. Der er fortsat behov for at gennemføre store forsøg af høj kvalitet, før effekten af hjerterehabilitering kan fastslås endeligt.

 

Figur 1: Gennemsnitlig akut sengedagsforbrug for hjerterehabiliteringspatienter og patienter som modtog sædvanlig efterbehandling per kvartal. Et års opfølgning fra Bispebjerg-forsøget.

 

 

Af:

Ann-Dorthe Zwisler, læge, forsker, Statens Institut for Folkesundhed og Bispebjerg Hospital. E-mail: ado@dadlnet.dk. Mobil: 30616697

 

Kilde:

Zwisler,AD; Nissen,NK; Madsen,M og DANREHAB gruppen. Hjerterehabilitering – en medicinsk teknologivurdering. Evidens fra litteraturen og DANREHAB forsøget. København: Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, 2006. Medicinsk Teknologivurdering – puljeprojekter 2006;6(10).

 

Link til: Hjerterehablitering - en medicinsk teknologivurdering.

Link til: Hjerterehablitering - en medicinsk teknologivurdering. En sammenfatning

 
Redigeret: 28.09.06