Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  39, 2008

Kommunale sundhedscentre
 

Sundhedscentre løfter nye opgaver

De kommunale sundhedscentre bliver betragtet som et supplerende tilbud i sundhedsvæsenet, og de varetager ofte opgaver, der ikke er blevet taget hånd om tidligere. Det viser en undersøgelse blandt 18 sundhedscentre og deres samarbejdspartnere, som Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet har lavet for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Undersøgelsens resultater og anbefalinger blev offentliggjort i rapporten ”Sundhedscentre i Danmark – organisering og samarbejdsrelationer” den 11. september.


Sundhedscentrenes organisering

Sundhedscentrene er meget forskellige, både i forhold til hvilke målgrupper de henvender sig til, deres aktiviteter og måden at organisere sig på. Hovedparten af centrene har en fysisk placering i egne bygninger, hvor alle tilbuddene er samlet. Enkelte centre er murstensløse, hvor personalet har base på eksempelvis rådhuset, mens aktiviteterne foregår i institutioner, foreninger eller lånte lokaler. En del af centrene med egne bygninger tilbyder også aktiviteter forskellige steder i kommunen. Sundhedscentrene har generelt ansat tværfaglige personalegrupper. Personalegruppen består typisk af sygeplejersker, fysioterapeuter, diætister og administrativt personale. I de fleste centre er lederen sygeplejerske eller fysioterapeut eventuelt med en akademisk overbygning.

 

Forebyggende tilbud til syge borgere

I nogle kommuner giver sundhedscenteret et serviceløft til borgere med en kronisk sygdom. De bliver tilbudt forløb med undervisning om konkrete sygdomme, kost- og motionsvejledning samt fysisk træning. Målgrupperne er oftest borgere med diabetes og rygerlunger KOL, kronisk obstruktiv lungesygdom, og i mindre grad borgere med hjertekarsygdom. Desuden retter ganske få centre også indsatsen mod andre grupper, som f.eks. borgere med rygsmerter og depression. En anden type patientrettet forebyggelse er patientuddannelse, hvor borgere med en kronisk sygdom undervises på tværs af diagnoser i håndtering af sygdomme.

 

Forebyggende tilbud til raske borgere

I mange kommuner er sundhedscenteret blevet centrum for de nye opgaver, som Kommunalreformen har givet dem i forhold til forebyggelse rettet mod alle borgere.

Den borgerrettede forebyggelse i sundhedscentrene har fokus på KRAM-faktorerne – Kost, Rygning, Alkohol og Motion, dog kun sjældent alkohol. Sundhedscentrene tilbyder sundhedstjek, vejledning, aktiviteter og temadage samt enkelte steder kompetenceudvikling af kommunens medarbejdere og udvikling af kostpolitik. Målgruppen for de borgerrettede aktiviteter er generelt alle kommunens voksne borgere, men nogle centre har særlige tilbud til f.eks. etniske minoriteter, børn og unge.

 

18 sundhedscentres målgrupper og organisering

 

Sammenhæng i indsatsen mellem aktørerne

Sundhedscentrene har en lang række samarbejdspartnere, som er meget væsentlige for, at centeret kan løfte sine opgaver. Der er til en vis grad etableret sammenhæng i indsatsen mellem sundhedscentrene og de øvrige aktører på sundhedsområdet. Især i forbindelse med de patientrettede indsatser er der samspil mellem centrene og de praktiserende læger. I forhold til sygehusene er sammenhængen mere begrænset.

Den etablerede sammenhæng skyldes blandt andet, at der til de fleste patientrettede forløb er en formel henvisningspraksis, som kan udgøre en hensigtsmæssig ramme for sammenhængen mellem det enkelte sundhedscenter og de henvisende parter. Parterne kan identificere, undersøge og henvise relevante borgere til centeret. Parterne kan desuden udveksle faglige informationer om borgere og mindske risikoen for dobbeltarbejde.

Sammenhængen kan dog forbedres via yderligere information til samarbejdsparterne om centerets tilbud og status, når en patient har afsluttet et forløb i centeret, flere henvisninger, velfungerende kommunikationssystemer, videndeling og en tydelig arbejdsdeling.

Inden for den borgerrettede forebyggelse er det generelt ikke formålet at skabe sammenhæng, men snarere at sikre sundhedsfremmende tilbud i kommunen. Almen praksis kan dog opspore borgere med et behov for disse tilbud.

Af:

Tina Drud Due, videnskabelig assistent, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Kontaktperson: Tina Drud Due, e-mail: tdu@si-folkesundhed.dk, tlf.: 3920 7777

Kilde:

Sundhedscentre i Danmark - organisering og samarbejdsrelationer. Tina Drud Due, Susanne Boch Waldorff, Anne Kristine Aarestup, Bjarne Laursen, Tine Curtis. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2008.

Rapporten

 
Redigeret: 08.03.17