Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  39, 2014

Jo flere under samme tag, jo større risiko for at føle sig deprimeret
 

Kvinder i overfyldte boliger er mere deprimerede

Kvinder, der er nødsaget til at bo sammen med mange andre, føler sig i større omfang deprimerede end kvinder, der har få bofæller.

 

Det viser nye forskningsresultater i Grønland.

 

Resultaterne stammer fra befolkningsundersøgelsen i Grønland og er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Public Health.

 

Det er Statens Institut for Folkesundhed, SDU, og canadiske Université Laval, der står bag undersøgelsen, der konkluderer, at beboelsestæthed spiller en rolle for den enkeltes velbefindende og psykiske helbred.

 

Ifølge undersøgelsen ses symptomer på depression hyppigere, jo flere personer, der bor i husstanden.

 

Undersøgelsen omfatter både mænd og kvinder, men det er kun blandt kvinderne, at forskerne finder sammenhæng med symptomer på depression.

 

Det er første gang, at man har undersøgt, hvad beboelsestætheden og overfyldte boliger i Grønland betyder for folks psykiske trivsel.

 

Nødsaget til at bo sammen

 

Adgangen til egen bolig er en stor udfordring blandt oprindelige folk på tværs af Arktis, og det gælder også Grønland.

 

De fleste boliger i Grønland er offentligt ejet, og kvaliteten af boligerne varierer meget fra sted til sted.

 

En god bolig forudsætter i mange tilfælde et godt job, som igen afhænger af, om man har en uddannelse. Den vanskelige boligsituation i Grønland afspejler således i høj grad en social ulighed i samfundet.

 

Mange bliver derfor nødt til at bo sammen. Blandt undersøgelsens deltagere varierer antallet af personer i husstanden fra 1-18 personer.

Gennemsnittet for undersøgelsens deltagere er 3,4 personer pr. bolig.

 

Kvinderne flere symptomer

 

Af undersøgelsen fremgår det som nævnt, at det er kvinderne, der føler sig deprimerede.

 

Det kan skyldes, at kvinder generelt set reagerer indadvendt med for eksempel depression på situationer, der opleves som stressende, som når man eksempelvis ikke føler, at man har kontrol over forholdene i hjemmet, eller er tvunget til at bo mange sammen.

 

Det er i høj grad stadig de grønlandske kvinder, der er de primære omsorgspersoner i hjemmet. De er samtidig på arbejdsmarkedet, og forpligtelsen med at skulle forsøge en husstand med mange mennesker, kan medvirke til at presse kvinderne yderligere.

 

Her viser undersøgelsen, at det hjælper at have et godt netværk. Jo bedre socialt netværk, de voksne i husstanden har, jo færre symptomer på depression.

 

Problemer med alkohol

 

At bo mange sammen har også betydning for, hvor meget alkohol, der drikkes.

 

I de husstande, hvor to eller flere voksne bor sammen uden børn, forekommer rusdrikkeri dobbelt så ofte som i boliger med børn. Omvendt er der mindre rusdrikkeri i husstande med børn.

Dette gælder begge køn.

 

Rusdrikkeri betyder her, at man drikker mere end fem genstande ved samme lejlighed. Det er ofte den direkte årsag til ulykker, vold og helbredsmæssige problemer.

 

Det samme for byer og bygder

 

Der bor i gennemsnit flere personer pr. rum i bygder i Grønland (1,2 personer) sammenlignet med byerne (0,8 personer).

Det skyldes i høj grad livsstil og tradition. I bygderne, hvor livstilen er mere traditionel, er det stadig mere normalt, at flere generationer bor sammen.

 

Alligevel er sammenhængen mellem beboelsestæthed og symptomer på depression samt rusdrikning ens for både bygder og byer.

 

Det tyder på, at de udfordringer, som personer i overfyldte boliger har, er af mere generel karakter.

 

Figur over forekomst af depression og rusdrikkeri

 

Figuren viser, at andelen, der har følt sig deprimeret og andelen af rusdrikkere er forskellig alt efter hvilken type husstand, man bor i.

 

Værdien på den lodrette akse kaldes odds ratio og er et relativt mål for, hvordan forekomsten af at have følt sig deprimeret samt rusdrikning ser ud i husstande med hhv. 1 voksen eller mindst 2 voksne sammenlignet med husstande med børn.

 

 

 

 

 

Tallene er baseret på befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2010. I alt indgår 3066 voksne grønlændere (18+ år) i undersøgelsen  

 

 

Af:

Forsker, ph.d. Christina Viskum Lytken Larsen, Statens Institut for Folkesundhed.

 

Kontakt: Christina Viskum Lytken Larsen, cll@si-folkesundhed.dk, +299 279428

 

Kilde:

Mylène Riva, Christina VL Larsen, Peter Bjerregaard. Household crowding and psychosocial health among Inuit in Greenland. International Journal of Public Health, 2014 - (DOI) 10.1007/s00038-014-0599-x.

 
Redigeret: 16.11.16