Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  42, 2007

Kommuners sundhedspolitik
 

Kommunerne er godt i gang med at indføre en sundhedspolitik

Næsten halvdelen af landets 98 kommuner har i dag en sundhedspolitik. De fleste kommuner har som mål at gøre en indsats i forhold til KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion), og principper som lighed i sundhed og tværgående samarbejde er i fokus.

 

Med den nye sundhedslov har kommunerne fra 2007 fået hovedansvaret for forebyggelse og sundhedsfremme. Kommunerne har ansvaret for at skabe rammer for en sund levevis og etablere sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til borgerne. Der er ikke et krav om, at kommunerne skal have en sundhedspolitik, men Sundhedsstyrelsen anbefaler det, da den kan være et godt redskab til at sikre koordination, synlighed og fælles fokus.

 

Dansk Selskab for Folkesundhed afholder årligt såkaldte Folkesundhedsdage. Ved årets Folkesundhedsdage den 1.–2. oktober handlede det om folkesundhedspolitikken i regioner og kommuner. Her blev fremlagt en oversigt over sundhedspolitikken i kommunerne.

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet har i august og september foretaget telefoninterview med 97 af de 98 kommuner. Formålet var at kortlægge kommunernes arbejde med sundhedspolitikker – hvor langt de er, og hvor de har lagt fokus. Den overvejende del af de interviewede var sundhedschefer.

 

Undersøgelsen viser, at 43 kommuner allerede har vedtaget en sundhedspolitik, mens yderligere 30 kommuner er langt i udarbejdelsen, 15 kommuner er i den indledende fase, og 9 påtænker at udarbejde en politik på sundhedsområdet.

 

Fokus på KRAM

Undersøgelsen viser endvidere, at kommunerne primært har risikofaktorer og ikke sygdomme som indsatsområder. En del nævner dog kroniske sygdomme og indsatser over for de kronisk syge. Med hensyn til risikofaktorer har kommunerne et overvejende fokus på KRAM-faktorerne kost, rygning, alkohol og motion, mens andre områder som bl.a. arbejdsmiljø og ulykker omtales i forskelligt omfang.

  
 

                    De mest udbredte fokusområder i kommunernes sundhedspolitikker 

 

 

Principper i sundhedspolitikken

Kommunerne har lagt forskellige principper til grund for sundhedspolitikken. Kommunerne lægger sig generelt op af et bredt sundhedsbegreb, som indebærer fysisk, psykisk og social sundhed og cirka halvdelen af kommunerne omtaler specifikt, at de har fokus på at øge borgernes livskvalitet. I 57 af de 73 kommuner er det et centralt princip at skabe lighed i sundhed.

 

Langt de fleste kommuner (59 af de 73) nævner specifikt, at det er kommunens opgave at skabe rammer for, at borgerne kan leve sundt, og gøre det sunde valg til det lette valg. Cirka halvdelen af de deltagende kommuner fremhæver dog, at sundhed er et fælles ansvar mellem borger og kommune.

 

Næsten alle kommuner (68 af de 73) har som overordnet princip, at sundhed er et område, der skal arbejdes på i et tværgående samarbejde mellem kommunens forvaltninger/afdelinger, således at alle politikområder inddrages i sundhedsarbejdet. En fjerdedel af kommunerne nævner, at der i forbindelse med beslutninger truffet af byrådet skal tages hensyn til sundhedsmæssige konsekvenser, - de såkaldte sundhedskonsekvensvurderinger. Nogle kommuner ønsker at skabe et samarbejde på tværs af afdelinger, mens andre kommuner vil placere driften og ansvaret i hvert enkelt politikområde.

 

I lidt over halvdelen (43 af de 73) af kommunerne er evidens bag indsatserne et grundlæggende princip i sundhedspolitikken og flere kommuner omtaler desuden, at de vil vægte dokumentation og evaluering for at sikre sundhedspolitikkens implementering. 

Af:

Anne Kristine Aarestrup, forskningsassistent, Tina Drud Due, forskningsassistent og Finn Kamper-Jørgensen, direktør, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Kontaktperson: Finn Kamper-Jørgensen, direktør, fkj@si-folkesundhed.dk, tlf. 3920 7777.

Kilde:

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark – en kortlægning, oktober 2007. Aarestrup AK, Due TD, og Kamper-Jørgensen F. Link til kortlægningen: Notatet

 
Redigeret: 17.10.07