Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  43, 2007

Sociale relationer og helbred
 

Gode sociale relationer giver et bedre selvvurderet helbred

Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer bliver eksempelvis ikke så let syge, og hvis de bliver syge, så kommer de sig hurtigere og har mindre risiko for at dø tidligt end personer med svage sociale relationer. Dette afspejler de sociale relationers betydning som årsag til godt helbred. 

 

Sygdomssvækkede og handicappede personer kan miste deres sociale netværk. Dette afspejler de sociale konsekvenser af sygdom og handicap. Sociale relationer er relateret til helbred idet de udgør en støttefunktion, og skaber et forum for udveksling af viden og kundskaber.

 

Personer med svage sociale relationer er i Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSY*) defineret som personer, der sjældent eller aldrig træffer familie, og personer der ikke regner med at få hjælp af andre i tilfælde af sygdom.

 

I SUSY-2005 angiver 3,2 % af den voksne befolkning, at de ofte er uønsket alene. Det svarer til næsten 132.000 voksne danskere. Der er en lidt større andel blandt kvinder end mænd, som angiver, at de ofte er uønsket alene. Andelen er stor blandt ældre kvinder og højest for de 80-årige og der over.

Med faldende uddannelseslængde, stiger andelen, der angiver, at de ofte er uønsket alene.

I gruppen af arbejdsløse ses en stor andel, som ofte er uønsket alene. Ligeledes ses en høj forekomst af personer, der ofte er uønsket alene, blandt førtidspensionister.

 

Der ses en sammenhæng mellem, hvordan man vurderer sit helbred, og hvor ofte man er uønsket alene. Blandt dem der ofte er uønsket alene er det kun lidt over halvdelen der svarer, at de samtidigt har et virkelig godt eller godt selvvurderet helbred, mens der blandt dem, der aldrig er uønsket alene, er over 80 % der har et virkelig godt eller godt selvvurderet helbred.



Andel der vurderer eget helbred som virkelig godt eller godt i forhold til, hvorvidt man er uønsket alene. Aldersjusteret procent 

 

De sociale relationer kan beskrives ved henholdsvis en strukturel og en funktionel dimension. Det strukturelle aspekt dækker primært over kvantiteten af de formelle og uformelle relationer, dvs. hvor mange og hvilke sociale relationer en person har. Det funktionelle aspekt udgør den form for støtte, en person modtager fra sit netværk, dvs. den kvalitative del af de sociale relationer.

 

I SUSY-undersøgelserne belyses det strukturelle aspekt ud fra to spørgsmål; hvor ofte man træffer familie, og hvor ofte man træffer venner og bekendte. Det funktionelle aspekt belyses ud fra spørgsmålene: hvor ofte man føler sig uønsket alene, og om man i tilfælde af sygdom kan forvente at få hjælp fra andre til praktiske problemer.

 

* Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSY-undersøgelserne) er nationalt repræsentative undersøgelser, der følger udviklingen i danskernes sundhed og sygelighed, sundhedsvaner, kontakt til sundhedsvæsenet, levevilkår mv. SUSY-2005 bygger på svar fra personlige interview af 14.566 personer. De tidligere undersøgelser er gennemført i 1987, 1994 og 2000.

Af:

Anne Illemann Christensen, forskningsassistent, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

 

Kontaktperson: Anne Illemann Christensen, ach@si-folkesundhed.dk - tlf.: 3920 7777

Kilde:

Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005. Undersøgelsen er afrapporteret i Ekholm O, Kjøller M, Davidsen M, Hesse U, Eriksen L, Christensen AI, Grønbæk M. Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 & udviklingen siden 1987. København, Statens Institut for Folkesundhed, 2006. Rapporten

 
Redigeret: 28.10.16