Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  43, 2008

Sociale forskelle i børns fysiske aktivitet
 

Socialt udsatte børn bevæger sig for lidt

Alle 11-årige børn har lyst til at deltage i idræt i deres fritid, men socialt udsatte børn deltager sjældnere i de aktiviteter, de kunne tænke sig. Hver fjerde lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet mindst en time hver dag.

 

Som en del af en samlet undersøgelse af udsatte børns fritidsliv [1] har en gruppe 11-årige børn besvaret et spørgeskema om deres ønsker om idrætsaktiviteter og deres aktuelle deltagelse. De har også udfyldt en dagbog om deres daglige fysiske aktiviteter i skole, fritidsordninger og fritid, som gør det muligt at sammenligne socialt udsatte børn med ikke-udsatte børns aktivitet. At være socialt udsat som barn er defineret ud fra, at barnets mor højst har fuldført 10. klasse, at forældre er førtidspensionerede, arbejdsløse eller har været langvarigt arbejdsløse inden for de sidste par år, og at forældre ikke lever sammen.

 

De fleste børn, 89 % af socialt udsatte og 87 % af øvrige børn, ønsker at dyrke idræt mindst en time dagligt. Men 18 % af socialt udsatte drenge og 11 % af pigerne oplever, at de reelt ikke har mulighed for det. Der er især forskelle i mellem de socialt udsatte børn og øvrige børn med hensyn til deres muligheder for at dyrke idræt i fritiden. Knap hver tredje socialt udsat barn deltager ikke i den idræt, som de har lyst til, og relativt ofte fordi forældre ikke har råd eller tid til at støtte dem i aktiviteten.

 

Mange børn er utilfredse med mulighederne for fysisk aktivitet i skoletiden og i fritidsordninger, og det gælder begge grupper børn. Der er ikke de nødvendige faciliteter og ikke afsat tilstrækkelig tid.

 

Undersøgelsen viser, at der er en markant forskel mellem socialt udsatte børn og øvrige børn på antal dage med mindre end en times fysisk aktivitet. Figuren viser, hvor stor en andel af drenge og piger i de to grupper, der i løbet af en uge er fysisk inaktive i fritiden, dvs. de højst har haft fysisk aktivitet i en time på en enkelt hverdag. Det gjaldt hver tredje socialt udsatte dreng og godt og vel halvdelen af pigerne mod henholdsvis hver fjerde af øvrige drenge og hver tredje af øvrige piger.

Der er til gengæld en tendens til at socialt udsatte børn, især drenge, er mere fysisk aktive i skoletiden end øvrige børn, og at de oftere går til skolen i stedet for at blive kørt i bil eller cykle. Men det udligner ikke de sociale forskelle i børn fysiske aktivitet dagligdagen. Der er således behov for at styrke adgangen til idrætsaktiviteter for især socialt udsatte børn og at øge mulighederne for fysisk aktivitet i skolen og fritidsordninger for alle børn.

 

 

Andel af socialt udsatte og øvrige drenge og piger, der  har været relativt fysisk inaktive i fritiden  dvs. højest aktiv en time på én hverdag i løbet af ugen 

 figur

  

[1] Udsatte børns fritidsliv. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed og COWI, 2008.

Af:

Karin Helweg-Larsen, seniorforsker, cand.med. speciallæge og Susan Andersen, videnskabelig assistent, cand.scient.san.publ.

Kontaktperson: Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, e-mail: khl@si-folkesundhed.dk - telefon: 3920 7777. 

Kilde:

Børns fysiske aktiviteter i skole og fritid. Er socialt udsatte børn fysisk inaktive og har det betydning for deres helbred og trivsel?, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, oktober 2008. Link til rapporten

 
Redigeret: 08.03.17