Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  44, 2007

Flere raske leveår
 

EU vil forlænge og forbedre livet

Danmark har en kedelig rekord med den laveste middellevetid sammenlignet med syv nabolande, og det gælder om at forbedre den, så vi lever længere. Men det handler i lige så høj grad om at sikre flere raske leveår.

 

Allerede i 2005 besluttede man i EU at raske leveår - på engelsk healthy life years - skulle være en såkaldt Lissabon strukturel indikator. Det gjorde man for at understrege, at en befolknings levetid med god sundhedstilstand er en nøglefaktor for økonomisk vækst. Det kan man blandt andet læse i "Together for Health - A Strategic Approach for the EU, 2008-2013", som er EUs nye sundhedsstrategi, vedtaget af kommissionen den 23. oktober.

 

Strategien tager udgangspunkt i de sundhedsudfordringer, der aktuelt karakteriserer medlemslandene, særligt stigningen i levetid, som øger presset på sundhedssystemerne og udgifterne, samt den øgede ulighed i sundhed, der er blevet tydeligere efter udvidelsen af EU. Sundhedsstrategien skal skabe konkrete resultater i form af forbedret sundhed.

 

Strategien hviler på fire principper; 1. fælles værdier for sundhed 2. sundhed er velstand 3. sundhed vedrører alle politikområder og 4. EU skal bidrage til øget global sundhed.

 

Strategien for EU-borgernes sundhed frem til 2013 formulerer følgende tre mål; 1. Skabe god sundhed i et aldrende Europa, bl.a. gennem sundhedsfremmende indsatser gennem hele livet. De væsentligste risikofaktorer er kost, fysisk inaktivitet, alkohol, narkotika, rygning, miljømæssige risici og ulykker. 2. Beskytte EU-borgere mod sundhedstrusler, herunder epidemier og biologisk terrortrusler, samt styrkelse af patientsikkerheden. 3. Støtte et dynamisk sundhedssystem og nye teknologier eksempelvis gennem vidensdeling, teknisk innovation og forskning.

 

Den danske udfordring

Borgerne i alle de lande Danmark normalt sammenligner sig med, lever i gennemsnit længere end danskerne. I begyndelsen af 1970'erne var danske kvinders middellevetid høj og kun godt et år kortere end middellevetiden i Norge og Sverige, men 30 år senere havde danske kvinder den suverænt korteste middellevetid blandt vore nabolande.

 

 

Middellevetiden for kvinder i Danmark og i syv nabolande 1970-2005

 

 

 

Forløbet for danske mænd har været næsten tilsvarende. Fra en pæn placering i starten af 1970’erne til nu at ligge i bunden sammen med Finland.

Frem til 1970 var danskerne ellers blandt de mennesker i verden, som blev ældst. Siden 1. Verdenskrig dog konstant overgået af Norge, Sverige og Holland. Men siden begyndelsen af 1970’erne har stigningstakten i danskernes middellevetid været væsentlig lavere end i vore nabolande. 

Af:

Karen Gliese Nielsen, Folkesundhedsfaglig direktionsmedarbejder, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Knud Juel, International temakoordinator og seniorforsker, Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Kontaktperson: Iben Augustsen, kommunikationsmedarbejder, Statens Institut for Folkesundhed, SDU. iba@si-folkesundhed.dk  Tlf. 3920 7777.

www.si-folkesundhed.dk

Kilde:

White Paper “Together for Health: A Strategic Approach for the EU 2008-2013”. Strategipapir 

Juel K. Dødeligheden i Danmark gennem 100 år. Danskerne lever længere, men hvorfor 3-4 år kortere end svenske mænd og franske kvinder? København: Statens Institut for Folkesundhed, 2004.

 
Redigeret: 31.10.07