Uge  44, 2017

Ny rapport om danskere med cerebral parese, spastisk lammelse, kortlægger de voksnes helbred og samliv, uddannelse og arbejde
 

Voksne med cerebral parese står ofte uden for arbejdsmarkedet og er oftere syge

Danskere med cerebral parese, det vil sige spastisk lammelse, er sjældnere i uddannelse og arbejde end danskere uden cerebral parese. Flere bor alene, og de bliver oftere indlagt på hospitalet.


Det viser en ny rapport, som Statens Institut for Folkesundhed står bag.

 

Rapportens formål har været at kortlægge blandt andet helbred, brug af sundhedsvæsen, tilknytning til arbejdsmarkedet og en lang række sociale forhold hos voksne danskere med cerebral parese, også kaldet CP.


"Vi ved en del om børn med CP, fordi de følges på hospitalernes børneafdelinger, men der er ikke tradition for en systematisk opfølgning af voksne med CP. Derfor ved vi ikke så meget om langtidskonsekvenserne af CP. Dét overblik kan rapporten forhåbentligt bidrage til," siger seniorforsker Susan I. Michelsen fra Statens Institut for Folkesundhed.

 

CP er et livslangt handicap, der skyldes en skade i hjernen. CP medfører en fysisk funktionsbegrænsning, samt for nogle tillige en påvirket intellektuel udvikling. Hvert år fødes ca. 120 børn med CP i Danmark.


Rapporten viser blandt andet at:


• Færre med CP i alderen 30-61 år har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det vil sige 35 procent versus 73 procent af personer uden CP. Selvom sværhedsgraden af funktionsbegrænsning betyder meget, er der også færre med en let form for CP, der har en uddannelse, nemlig 60 procent. Der er også færre unge med CP, der har en ungdomsuddannelse.


• Færre med CP i alderen 18-61 år er i beskæftigelse end personer uden CP, 29 procent versus 76 procent. De fleste voksne med CP lever af førtidspension. Også personer med CP med normal intellektuel udvikling er sjældnere i arbejde.


• Færre med CP i alderen 30-49 år har stiftet familie og bor med partner end med personer uden CP, 29 procent versus 69 procent.


• Flere personer med CP bliver indlagt - både akut og planlagt - sammenlignet med personer uden CP.


• I alt 37 procent i alderen 20-61 år har fået fysioterapi inden for det seneste år. Lidt flere unge med CP end ældre med CP får fysioterapi.


• I alt 17 procent i alderen 23-61 år har haft kontakt til psykolog eller psykiater inden for de seneste 5 år.


• Færre kvinder med CP i alderen 23-61 år er screenet for livsmoderhalskræft inden for de seneste 5 år end med kvinder uden CP.


"Rapporten viser, at voksne med CP er en særlig sårbar gruppe. De fleste står uden for arbejdsmarkedet, stifter ikke familie og har, må man formode, forhøjet risiko for ensomhed. De har tillige en både fysisk og psykisk oversygelighed. Det er derfor afgørende at sikre, at voksne med CP gennem støtte, behandling og vejledning opnår deres maksimale funktionsniveau både fysisk, psykisk og socialt," siger Susan I. Michelsen.

 

Rapporten er finansieret af Elsass Fonden. I alt 2.704 personer med CP og 14.661 personer uden CP indgår i undersøgelsen, der er baseret på oplysninger fra en lang række registre over sociale og sundhedsmæssige forhold.  

 

 

Af:

Susan I. Michelsen, seniorforsker, Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Tlf.: 6550 7850, e-mail: sim@si-folkesundhed.dk

Kilde:

Michelsen S.I., Laursen B., Flachs E.B., Voss I., Due P., Uldall P. Voksne med cerebral parese i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, SDU. 2017.