Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  45, 2013

Håndskanning og knoglebrud
 

Skanning af fingrenes knogler kan afsløre risiko for knoglebrud

En stor andel af de personer som har en høj risiko for knogleskørhed og dermed knoglebrud, får ikke en diagnose og kommer ikke i behandling. En ny ph.d.-afhandling viser imidlertid, at en relativ simpel håndskanner kan spore risikoen for knogleskørhed.


Knogleskørhed er kendetegnet ved, at knoglemasse og knoglestyrke er nedsat i en sådan grad, at selv små belastninger kan føre til knoglebrud. Risikofaktorer som for eksempel arv, høj alder, at være kvinde, rygning, tidlig overgangsalder og lav body mass index (BMI) m.fl. øger risikoen for knogleskørhed og knoglebrud. Personer med knogleskørhed har ofte ingen symptomer, før det første knoglebrud sker. I Danmark og andre lande anvendes i dag en case-finding strategi til at identificere personer med mulig knogleskørhed. Personer med en eller flere risikofaktorer for sygdommen anbefales henvist til undersøgelse og knogleskanning ved en såkaldt DXA-skanning af ryg og hofte for at måle knoglemineraltæthed.

 

Danske studier har vist, at afstanden til en DXA-skanner har betydning for, om personer med en høj risiko for knoglebrud er blevet skannet. Der findes imidlertid også andre metoder til at måle knoglemineraltæthed, herunder mindre skannere med lav røntgenstråling, der potentielt kan anvendes til at identificere de personer, som har en høj risiko for knoglebrud, og som bør have en DXA-skanning og eventuelt efterfølgende behandling. En af disse er en enkel, relativ billig og transportabel håndskanner, der måler knoglemineraltæthed i fingrenes knogler.

 

I 2007-2008 fik 15.544 deltagere i KRAM-undersøgelsen foretaget en håndskanning. Ph.d.-afhandlingen har undersøgt, om de personer, der fik målt en lavere knoglemineraltæthed i fingrenes knogler også har en højere risiko for knoglebrud i ryg, hofte, skulder eller underarm. Figuren viser, at personer med en knoglemineraltæthed, der kan kategoriseres som lav (T-score <-2.5), reelt havde en tre gange så stor risiko for knoglebrud sammenlignet med personer, der havde en knoglemineraltæthed i fingrene, der kan kategoriseres som normal (T-score >-1)

  

 

Risiko (hazard ratio) for knoglebrud i ryg, hofte, skulder eller underarm i forhold til knoglemineraltæthed målt i fingrenes knogler (angivet ved T-score*)

Justeret for tidligere knoglebrud og alder

 

*T-scoren angiver antal standardafvigelser fra gennemsnittet for yngre personer af samme køn

 

 

De fleste, der har knogleskørhed, behandles med tilskud af calcium og D-vitamin suppleret med receptpligtig medicin.

Af:

Teresa Friis-Holmberg, forsker, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Kontakt: Teresa Friis-Holmberg, mail: tho@si-folkesundhed.dk, tlf: 65507777

Kilde:

Ph.d.-afhandlingen: Phalangeal BMD Measurement as a Method for Risk Evaluation in Fracture Prevention. Data from the Danish Health Examination Survey 2007–2008, Teresa Friis-Holmberg, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

 
Redigeret: 07.11.13