Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  46, 2006

Social integration af voksne med spastisk lammelse
 

Ingen forbedring af social integration de sidste 20-25 år

Siden nedlægningen af Særforsorgen i 1980 har man i Danmark arbejdet på at få handicappede børn og voksne bedre integreret i samfundet. Nu viser en ny undersøgelse, at i forhold til personer med spastisk lammelse (cerebral parese) i alderen 29-35 år, så er der ikke flere, der bor selvstændigt eller flere, der stifter familie.

 

Undersøgelsen viser også, som det ses i figurerne, at:

  • 68 % af alle voksne med spastisk lammelse* (cerebral parese) i alderen 29-35 år i dag bor i egen bolig
  • 13 % bor hos deres forældre
  • 16 % bor i en såkaldt amtslig boform
  • 28 % bor sammen med en partner og 17 % har børn.

Sammenligner man med spastisk lammedes bolig- og samlivssituation for 20-25 år siden, er der ikke tegn på, at den sociale integration er øget**.
 

Der findes i dag flere typer af amtslige boformer, hvor personer med vidtgående fysisk eller psykisk handicap bor. Undersøgelsen viser dog, at ca. én ud af fem bor på plejehjem. De voksne med spastisk lammelse, der bor hos deres forældre, er ofte svært handicappede. Da den forventede levetid for voksne med spastisk lammelse er næsten som normalbefolkningens vil mange af disse på et tidspunkt få brug for en anden boform. Den noget lavere andel med børn i 1999 kan bl.a. forklares med, at mange i dag bliver forældre i en ældre alder. Sammenlignet med normalbefolkningen er det få spastisk lammede, der både er i arbejde, bor med en partner og har børn.

 

Tallene stammer fra en nylig offentliggjort undersøgelse udført på Statens Institut for Folkesundhed. I alt 416 personer med spastisk lammelse født 1965-70 er i 1999 beskrevet ved hjælp af registerdata fra Cerebral Parese Registeret og Danmarks Statistik. Tallene for bolig og samliv i 1976-78 stammer fra en ældre undersøgelse udført af Paul Glenting, baseret på oplysninger om 518 personer med spastisk lammelse født 1940-45, ligeledes på baggrund af data fra Cerebral Parese Registeret.

 

At bo uafhængigt og at stifte familie fremmer fysisk uafhængighed og deltagelse i samfundet. Utilstrækkelige sociale kompetencer hos den unge voksne, forældres vanskeligheder med at give slip på de voksne børn og mangel på egnede boliger kan være medvirkende forklaringer på, at voksne med handicap bor hos deres forældre. Årsager til, at selv let handicappede unge voksne ikke både har arbejde, samliv og børn, kan måske være kognitive vanskeligheder og træthed hos den unge voksne med spastiske lammelse, samt barrierer på arbejdsmarkedet.

 

Figur 1 viser fordelingen på boligtype i tre grupper af 29-35-årige:

1) 518 spastiske lammede i 1976-78

2) 416 spastisk lammede i 1999

3) 2247 personer uden spastisk lammelse tilfældigt udtrukket i normalbefolkningen i 1999.

 

 Boligtype for spastisk lammede 

 

Figur 2 viser fordelingen på samliv, samt andelen med børn i samme tre grupper af 29-35- årige, som i figur 1.

 

 

 

 

*Der fødes 2-3 børn med spastiske lammelse pr. 1000 levendefødt barn i Danmark. Sværhedsgraden af den spastiske lammelse varierer meget fra person til person.

 

** Amtslige boformer erstatter i dag det tidligere institutionsbegreb. I 1976-78 dækker begrebet ”institutioner” alle boformer under Særforsorgen, både institutioner og plejefamilier, mens man i 1999 har set på amtslige boformer. I 1976-78 er der kun set på andelen af gifte, mens der i 1999 er medtaget både gifte og papirløst samlevende.

Af:

Forsker Susan Ishøy Michelsen, Statens Institut for Folkesundhed. Tlf. 3920 7777, e-mail sim@si-folkesundhed.dk 

Kilde:

Michelsen SI, Uldall P, Hansen T, Madsen M. Social integration of adults with cerebral palsy. Dev Med Child Neurol 2006 48:643-649

 
Redigeret: 16.11.06