Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  46, 2016

Sundhedsprofessionelle vil ikke tilrettelægge rehabilitering til hjertepatienter efter forudbestemte sociale kategorier
 

Rehabilitering skal tage afsæt i den enkelte patients konkrete situation og behov

Hvornår er en hjertepatient sårbar med særlige behov for rehabilitering? Er det, hvis vedkommende står uden et socialt netværk, er arbejdsløs eller har andre diagnoser end et dårligt hjerte?

 

Spørgsmålet er aktuelt inden for hjerterehabilitering, hvor mange fagfolk mener, at sociale kategorier, såsom uddannelsesniveau og socialt netværk, kan være en anvendelig sorteringsmekanisme, som kan finde frem til patienter med særlige behov for rehabilitering.


Men sådan fungerer det ikke altid i praksis.

 

En ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU, viser, at sundhedsprofessionelle helst ikke vil tilrettelægge patienternes rehabiliteringsforløb ud fra forudbestemte, afgrænsede kategorier.

 

"De sundhedsprofessionelle, som vi har talt med i undersøgelsen, vil helst ikke vurdere, om en patient er særligt sårbar ud fra faste kategorier. De vil hellere tage en snak med den enkelte patient om hans eller hendes konkrete situation og behov og så med afsæt i dét tilrettelægge et individuelt rehabiliteringsforløb," siger forskningsleder Morten Hulvej Rod fra Statens Institut for Folkesundhed.

 

Individuel rehabilitering

 

Undersøgelsen er gennemført for Hjerteforeningen. Formålet har været at belyse, hvordan man på sygehuse og i kommuner konkret arbejder med socialdifferentieret hjerterehabilitering. Det vil sige, hvordan man rekrutterer og fastholder sårbare patienter i et særligt rehabiliteringsforløb. Derudover har et formål været at undersøge patienternes erfaringer i den forbindelse.


Sundhedsprofessionelle og patienter på fem sygehuse og seks kommuner har bidraget til undersøgelsen, som altså peger på, at man i praksis lægger stor vægt på den individuelle differentiering.

 

"Ifølge de sundhedsprofessionelle i undersøgelsen er sårbare patienter ikke en entydig gruppe, og sårbarhed kan opstå af mange forskellig grunde og inden for alle sociale lag. Så det er ikke sådan, at uddannelsesniveau og lignende faktorer opfattes som irrelevante. Det er bare ikke alene afgørende for hvilken rehabiliteringsindsats, der tilbydes," siger Morten Hulvej Rod.

 

Tryghed, kontinuitet og overblik


Undersøgelsen viser også, at det er vigtigt for patienterne, at de får en tryg relation til de sundhedsprofessionelle, og de lægger vægt på, at de bliver lyttet til og forstået af erfarne og kompetente fagpersoner. De oplever det endvidere som en fordel, hvis der er kontinuitet i kontakten med de sundhedsprofessionelle, så der opbygges et personligt kendskab og en høj grad af fortrolighed.

 

Patienterne lægger også vægt på, at de sundhedsprofessionelle skaber overblik og afklaring især i forhold til håndteringen af medicin, hvor især sårbare patienter oplever et stort behov for hjælp.

 

Læringspunkter til sygehuse og kommuner

 

Rapporten munder ud i en række læringspunkter, der kan inspirere sygehuse og kommuner i deres daglige arbejde med sårbare hjertepatienter. Læringspunkterne handler om, hvordan sundhedsprofessionelle kan rekruttere og fastholde dem og afslutte forløbet.

 

 

Af:

Forskningsleder Morten Hulvej Rod, seniorforsker Liselotte Ingholt, professor Tine Tjørnhøj Thomsen, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.
Kontakt: Forskningsleder Morten Hulvej Rod, tlf. 65 50 78 00, e-mail: mhj@si-folkesundhed.dk

Kilde:

Liselotte Ingholt, Morten Hulvej Rod, Teresa Holmberg, Abirami Srivarathan, Henriette Knold Rossau, Tine Tjørnhøj-Thomsen. Socialdifferentieret hjerterehabilitering i praksis. Statens Institut for Folkesundhed, SDU, 2016. 

 
Redigeret: 16.11.16