Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  47, 2007

Rygestop
 

100 dage med ny rygelov – hvem stopper

Den nye rygelov, som trådte i kraft den 15. august, har gjort livet mere besværligt for rygerne, og tiden må vise, om den også får rygerne til at kvitte tobakken.

Erfaringen viser, at omkring 70 % af alle rygere har prøvet at holde op, men nogle grupper har sværere ved at stoppe end andre.

 

Statens Institut for Folkesundhed har tidligere lavet en undersøgelse, som strækker sig fra 1994 til 2000, der viser hvilke grupper, som har størst chance for at stoppe.

 

Småryger eller storryger

Smårygere, som ryger under 15 cigaretter om dagen, stopper hyppigere med at ryge end storrygerne, som ryger over 15 cigaretter dagligt.

Rygeophør ses 1,7 gange hyppigere hos smårygere end hos storrygere. Det er forventeligt, at mængden af tobak har betydning for rygeophør, idet højt forbrug må forventes at hænge sammen med høj nikotinafhængighed, som vanskeliggør rygeophør.

Når der således er flest smårygere, som stopper, vil den samlede rygergruppe i stigende grad bestå af storrygere.

 

Uddannelseslængde

Sandsynligheden for rygeophør øges med stigende antal års uddannelse. Fx har en ryger med mindst 15 års skolegang mere end tre gange så store chancer for at holde op med at ryge sammenlignet med en ryger, som højst har gået i skole i 10 år.

 


  Rygeophør og rygekategori.                             Rygeophør og antal års skole- og

                                                                             erhvervsuddannelse.   

  (Chancen for rygeophør for smårygere                   (Chancen for rygeophør i forhold
  i forhold til storrygere)                                          til gruppen med 10 års skolegang

                                                                             eller mindre)

          

 

   

Hvad skal der til

Omkring 30-40 danskere dør hver dag som følge af rygning. Det er den enkeltfaktor, der medvirker til flest dødsfald i Danmark. En reduktion i antallet af rygere har derfor været et højt prioriteret sundhedsmål, og den nye rygelov er endnu et tiltag.

Hvis man identificerer de grupper, som har behov for særlig opmærksomhed i forhold til at kvitte tobakken, kan man måske målrette indsatsen bedre. Desuden er stigende tobaksafgifter, øremærkning af tobaksafgifter til fx rygeafvænning, totalt rygeforbud på arbejdspladser og aldersgrænse for køb af tobak, forskellige muligheder. 

 

Der findes her i landet en Rygestopbase

Desuden gennemgås rygestopmetoder i Sundhedsstyrelsens evidensdatabase for forebyggelse. Sundhedsstyrelsen 

Af:

Knud Juel, seniorforsker, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Iben Auguststen, kommunikationsmedarbejder, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Kontaktperson: Knud Juel, seniorforsker. E-mail:  kj@si-folkesundhed.dk telefon: 3920 7777

Kilde:

Zimmermann E, Ekholm O, Juel K, Curtis T. Prædiktorer for rygeophør i en national repræsentativ stikprøve af voksne danskere. Ugeskrift for Læger 2006;168(42):3615-8.

Data er fra de danske Sundheds- og Sygelighedsundersøgelser i 1994 og 2000. Studiepopulationen bestod af personer i alderen 25-64 år, der røg i 1994, og som blev geninterviewet i 2000. I alt deltog 1056 rygere, heraf angav 180 personer, at de ikke røg i 2000.

 
Redigeret: 23.11.07