Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  47, 2010

Voldens pris
 

Vold mod kvinder har store personlige og samfundsmæssige omkostninger

Vold har både menneskelige og økonomiske konsekvenser. Det fører til en række umiddelbare omkostninger ved behandling af voldsofre på skadestue og ved hospitalsindlæggelse, politianmeldelse med efterfølgende efterforskning, domstolsbehandling og eventuel strafafsoning for voldsudøveren, og ikke mindst som følge af voldsofres ophold i kvindekrisecentre. I alt koster vold mod kvinder omkring en halv milliard kroner om året. Det viser rapporten "Voldens pris - Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder", som Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet offentliggjorde mandag.

 

På langt sigt har vold også samfundsmæssige konsekvenser i form af en øget sygelighed og nedsat arbejdsduelighed blandt voldsudsatte kvinder. Vold er altså et alvorligt samfundsproblem med store personlige og samfundsøkonomiske konsekvenser, som potentielt kan undgås ved at forebygge volden. Incitamentet til at forebygge vold mod kvinder er først og fremmest respekt for kvinders rettigheder, men konkret viden om voldens omkostninger kan anspore til fortsat indsats mod volden. Det er baggrunden for denne evidensbaserede vurdering af disse omkostninger i det danske samfund.

 

 

 

Fordelingen af omkostninger på de forskellige områder

   

  

 

Ud af en årlig omkostning på en halv milliard kroner, er omkostningerne ved ophold i kvindekrisecentre den største samlede post, ca. 150 mio. kr., dvs. lidt over 30 % af de samlede samfundsmæssige omkostninger dækker ca. 80.000 døgnophold i krisecentre hvert år. Omkostninger i retsvæsenet udgør knap 30 %, og den største post er omkostninger ved ubetingede fængselsstraffe, der årligt udgør ca. 83 mio. kr., mens omkostningerne i politiet og domstole er knap 60 mio. kr.

 

De samlede omkostninger til sundhedsydelser, dvs. både akut skadebehandling og meromkostninger blandt voldsofre sammenlignet med ikke voldsudsatte er årligt ca. 84 mio. kr. Det omfatter kontakter til praktiserende læge, psykolog, og anden primær sundhedstjeneste, behandling i psykiatrien og på somatiske hospitaler samt udskrivning af lægemidler. Arbejdsmarkedskonsekvenser målt ved indkomstkonsekvenser og produktionstab er årligt på 94 mio. kr.

 

Staten har i perioden 2002/3-2008 afsat et årligt budget på ca. 15 mio. kr. til initiativer under handlingsplaner til bekæmpelse af vold mod kvinder i familien, hvortil kommer budget inden for forskellige ministerier.

 

Til beregning af omkostningerne forbundet med øget sygelighed og nedsat arbejdsduelighed anvender undersøgelsen de omfattende danske registerdata, der gør det muligt at identificere voldsudsatte kvinder og sammenligne disse med andre kvinder, dvs. kvinder der ikke har kontaktet skadestue pga. voldsudsættelse, ikke er døde som følge af vold og/eller ikke har politianmeldt vold. Vi har derved beregnet, hvorvidt der blandt de voldsudsatte kvinder er større omkostninger til sundhedsydelser og en række arbejdsmarkedskonsekvenser.

 

Projektet om de samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder er støttet af Rockwool Fond og er gennemført i et samarbejde med Center for Anvendt Sundhedstjeneste forskning og Teknologivurdering, Syddansk Universitet.

Af:

Karin Helweg-Larsen, seniorforsker og speciallæge, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Kontakt: khl@si-folkesundhed.dk, tlf. 3532 6354 eller 3920 7777,  mobil: 2244 1951.

Kilde:

Voldens pris - Samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og Rockwool Fonden. LINK til rapporten

 
Redigeret: 24.11.10