Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  39, 2003

Alkoholforbrug og tarmkræft
 

Et stort alkoholforbrug øger risikoen for kræft i endetarmen

Meget tyder på, at hvis man er storforbruger af alkohol, dvs. drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser (14 for kvinder og 21 for mænd), så er risikoen for endetarmskræft fordoblet.

 

Det viser en undersøgelse fra Hovedstaden Center for Prospektive Befolkningsstudier, som er baseret på en population på 29.000 danske mænd og kvinder i alderen mellem 23 og 95. Det ugentlige forbrug af alkohol blev opgjort samtidig med, at der blev taget højde for andre faktorer, der har indflydelse på tarmkræft, fx rygning, vægt, uddannelse og fysisk aktivitet. Disse 29.000 mennesker er blevet fulgt i en periode over 15 år.

 

I figuren ses det, at når man kigger på tyktarmskræft, så har mængden af alkohol ikke nogen indflydelse, mens et forbrug på over fire genstande om dagen eller 28 om ugen fordobler risikoen for at få endetarmskræft. Tarmkræft er den fjerde hyppigste kræftform for mænd og den tredje hyppigste for kvinder. Af disse udgør endetarmskræft en tredjedel.

 

Det viser sig også, at typen af alkohol har betydning for hyppigheden af endetarmskræft. Hvis en person drikker 14 eller flere genstande af øl eller spiritus, har vedkommende en risiko på tre en halv gang for at få endetarmskræft, men hvis man i stedet drikker 14 genstande, hvor en tredjedel eller mere af indholdet udgøres af vin, så er risikoen den dobbelte sammenlignet med en person, der ikke drikker.

 

Der findes ingen åbenlyse forklaringer på, hvorfor endetarmen er mere udsat end tyktarmen, eller hvorfor vin udgør en mindre risiko for at få kræft. Men mange undersøgelser tyder efterhånden på, at vin har en beskyttende effekt, og at denne effekt ligger i stoffet resveratrol. 

Af:

Morten Grønbæk og Anne Grene

Kilde:

Pedersen A, Johansen C, Grønbæk M. Relations between amount and type of alcohol and colon rectal cancer in a Danish population based cohort study. GUT 2003;52(6):861-7

 
Redigeret: 23.09.04