Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  06, 2003

Amning beskytter spædbørn mod smitsomme sygdomme
 

Amning og sygdomsrisiko

Amning beskytter spædbørn mod smitsomme sygdomme. Det viser en undersøgelse af ca. 5.000 danske børn født i 1995.

Undersøgelsen er en del af Socialforskningsinstituttets store forløbsundersøgelse af godt 5.000 danske børn født i 1995. Statens Institut for Folkesundhed  deltager i denne undersøgelse. Børnene følges med mellemrum til de er voksne, og det bliver således muligt at undersøge virkningen af forhold i barndommen på langt sigt. Mødrene er blevet  interviewet om såvel barnets som egen sundhed, sociale og psykologiske forhold. Børnene var 4-7 måneder gamle, da interviewet blev gennemført

 

To tredjedele af børnene er blevet ammet – fuldt eller delvist – i mindst 4 måneder. Forekomsten af en række sundhedsmæssige forhold er vist i tabel 1, i forhold til hvor længe børnene er ammet. Første kolonne viser andelen blandt de børn, der blev ammet mindst 4 måneder, anden kolonne viser andelen blandt børn, der blev ammet i kortere tid end 4 måneder eller som slet ikke var blevet ammet. Tredje kolonne viser den såkaldte relative risiko. Dette tal afspejler risikoen, når man sammenligner børn, der er ammet mindst 4 måneder med alle andre børn. Tallet er 1,00, hvis der står det samme tal i kolonne et og to. Tallet er mindre end 1,00, hvis længerevarende amning, mindst 4 måneder, er gunstigt, jf. fx mave-tarm symptomer i tabellen, hvor tallet er 0,57. Rent sprogligt betyder tallet 0,57, at et barn, der er ammet mindst 4 måneder, kun har 57% af den risiko, som et kortere ammet barn har for at få mave-tarm symptomer. Sagt kort: amning halverer  risikoen.

Tallet for den relative risiko udtrykker en ”renset virkning”, fordi man ved hjælp af særlige statistiske teknikker har fjernet andre mulige forholds betydning.

 

Generelt nedsætter amning i mindst 4 måneder risikoen for sygdom og symptomer til ca. 2/3 af risikoen hos de øvrige børn. Det gælder fx for mellemørebetændelse, hvæsende vejrtrækning, høj feber, mave-tarm symptomer og kolik samt sygehusindlæggelse. Der var ingen statistisk sikker nedsat risiko for forkølelsessymptomer, lungebetændelse, og for om barnet overhovedet havde været syg.

 

Statistiske analyser viste, at sygdomsrisikoen var forøget, hvis barnet havde hjemmeboende søskende, hvis der var fugt eller kulde i boligen, og hvis moderen havde tegn på psykisk stress. Risikoen mindskedes jo ældre moderen var, og hvis barnet var blevet ammet mindst 4 måneder. De mødre, der ammede i mindst 4 måneder efter fødslen, var ældre, mere veluddannede, havde oftere børn i forvejen, røg sjældnere og havde sjældnere symptomer på psykisk stress end de øvrige mødre. Med den anvendte metode er der taget højde for den del af den sygdomsforebyggende effekt, der kan skyldes disse årsager, samt for øvrige betydende sygdomsårsager.

 

Der kan i øvrigt henvises til Statens Institut for Folkesundheds Database om effektive forebyggelsesmetoder: Støtte og vejledning til amning, og Ugens tal for Folkesundhed: uge 44, 2002, om hyppighed af amning i år 2000 .  

 

Tabel 1 Sygdomme, symptomer og brug af sundhedsvæsenet hos børn i de første 4-7 levemåneder. I procent. Børn 4-7 måneder. Danmark 1996.

Sygdom/symptom/brug af sundhedsvæsenet

Hyppighed hos børn, der er ammet mindst 4 måneder. (1).

Hyppighed hos børn, der er ammet < 4 måneder. (2).

Tilnærmet mål for den relative risiko, 1:2. 1)

Været syg (ekskl. eksem)

              89,6

            91,9

Ingen sikker forskel

Forkølelsessymptomer

              85,4

            86,6

Ingen sikker forskel

Mellemørebetændelse

                4,6

             6,2

            0,68

Hvæsende vejrtrækning

              21,2

            28,0

            0,72

Lungebetændelse

                4,6

             5,4

Ingen sikker forskel

Høj feber uden andre symptomer

                9,6

            13,5

            0,68

Mave-tarm symptomer

              17,5

            28,6

            0,57

Anden sygdom

              12,7

            16,3

            0,74

Kolik

              13,0

            16,7

            0,77

Tilset af vagtlæge eller været på skadestue

              30,2

            41,9

            0,65

Indlagt2)

                9,4

            15,1

            0,67

Antal børn

            3.408

          1.576

   I alt 4.984

 

1) Ved beregningen er der samtidig taget hensyn til effekten af andre forhold, der kan øge eller mindske sygdomsrisikoen, fx : barnets og moderens alder, boligforhold, søskende, psykisk stress hos moderen, moderens rygning, forsørgerstatus og erhvervsuddannelse.

 

2) Fraregnet indlæggelser umiddelbart i forbindelse med fødslen.

 

Af:

Anne Nielsen

Kilde:

Nielsen AM, Rasmussen S, Christoffersen MN. Danske spædbørns sygelighed i de første levemåneder. Ugeskrift for læger 2002; 164: 5644-8

 

 

 
Redigeret: 01.02.06