Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  48, 2004

Børn af forældre med alkoholmisbrug
 

Belastet opvækst. Øget risiko som voksen. Indsats nødvendig

Børn af forældre med alkoholmisbrug har en øget risiko for skader både på kort og på langt sigt. Det dokumenterer en nylig afsluttet forløbsundersøgelse af børneårgangen 1966.

 

I international videnskab er det enestående, at man via registerundersøgelser kan følge en børneårgang og studere, hvilke konsekvenser forældres alkoholmisbrug har for børns opvækst og voksenliv.

 

Socialforskningsinstituttet har i samarbejde med bl.a. Statens Institut for Folkesundhed gennemført en sådan undersøgelse ved at følge årgang 1966. Det drejer sig om lidt under 85.000 børn.

Oplysninger om barnet og dets juridiske forældre blev sammenholdt med oplysninger i 12 landsdækkende registre, som omfattede familieforhold, uddannelse, fødsler, dødelighed, indlæggelser, kriminalitet og sociale forhold. Oplysninger blev indhentet for perioden 1980-1993, da børnene var fra 14 - 27 år, og samlet i et anonymt forskningsregister.

 

Hvis en af forældrene havde været indlagt med en alkoholrelateret sygdom i perioden 1980-1993, blev barnet defineret som barn af forældre med alkoholmisbrug. 1,7 % af børnene havde en mor og 2,9% en far med alkoholmisbrug, i alt havde 4,5% mindst én forælder med alkoholmisbrug. Undersøgelsen vedrører  kun børn af de forældre med alkoholmisbrug, der har været så hårdt medtaget af det, at de har været indlagt, så tallene repræsenterer minimumstal.

 

Tabellen viser, hvor stor  procent af børnene, der har oplevet nogle bestemte negative forhold i opvæksten eller som voksen.

Børnene er inddelt i 3 grupper:

- børn, som  har forældre uden alkoholmisbrug

- børn, hvor mindst en af forældrene har et alkoholmisbrug, og en undergruppe heraf:

- børn af mødre med alkoholmisbrug.

Hyppighederne af de nævnte forhold er størst hos børn af forældre med alkoholmisbrug, og især hos børn af mødre med alkoholmisbrug. Alle forskellene mellem børn af forældre med og uden alkoholmisbrug er statistisk sikre.

 

Alkoholmisbrug forekommer ofte sammen med andre negative forhold i en familie, fx psykisk sygdom. En del af de nævnte negative forhold skyldes ikke eller ikke alene forældrenes alkoholmisbrug. I kolonne d er vist en statistisk vurdering af den overrisiko, som kan tilskrives forældrenes alkoholmisbrug, efter at der er taget højde for betydningen af de øvrige nævnte forhold i tabellen.

 

I kolonnen vises odds-ratioer. Odds ratioer kan forstås som et indeks, hvor én gruppe sættes som reference og indekset beregnes i forhold til denne gruppe. Det er børn af forældre med alkoholproblemer der sættes i relation til børn af forældre uden alkoholproblemer. Nedenfor i teksten anføres i parentes den øgede risiko, som kan tilskrives alkoholmisbruget.

 

Tallet 1,8 i den anden række i tabellen ud for "Anbringelse uden for hjemmet før 18 år" betyder fx at hvis øvrige forhold mellem to familier er ens, er risikoen for at begivenheden indtræffer for barnet i familien med alkoholproblemer 1,8 gange så stor. Men da alkoholmisbruget typisk er forbundet med andre negative vilkår, har mere end 3 gange så mange af disse børn, ca. 12,3%/3,4%, i virkeligheden været anbragt uden for hjemmet før de blev 18 år.

 

Undersøgelsen viser øget risiko under opvæksten for:

- anbringelse uden for hjemmet (1,8)

- indlæggelse for omsorgssvigt eller børnemishandling (1,3)

- vold i hjemmet (3,9)

- familieopløsning før barnet er fyldt 18 år (2,6)

 

Børnene har selv en øget risiko for at dø før 27-årsalderen (1,4) og for indlæggelse for narkotikamisbrug (1,4)

 

Drengene har øget risiko for at få en voldsdom (1,3) og pigerne for at få et barn som teen-ager (1,3).

 

Som voksne er der  øget risiko for at have været langvarigt arbejdsløs og for ikke at have afsluttet en uddannelse (1,2).

 

Alt i alt tegner denne undersøgelse et billede af et samfund, hvor velfærden for den opvoksende generation kan forbedres ved en relevant indsats.

 

For at få fokus på disse børn, forbedre deres hverdag og forebygge skader, er der med støtte og finansiering fra Sundhedsstyrelsen netop ansat børne- og familiesagkyndige i alkoholbehandlingsinstitutionerne i amterne.

Opgaverne er bl.a.:

- at identificere alkoholproblemer i børnefamilier,

- at støtte forældre med alkoholproblemer til at gå i behandling,

- og at vurdere børnenes behov for støtte og sætte den i værk, enten det er i alkoholbehandlingsinstitutionen, socialforvaltningen, daginstitutionen eller skolen, samt forbedre samarbejdet om disse familier.

 

Kontakt:

Afdelingslæge Anne Nielsen, tidligere Statens Institut for Folkesundhed, nu Alkoholenheden i H:S.

Tlf: 35 31 60 50 eller 35 31 60 40, e-mail:  Anne.Nielsen@hh.hosp.dk. Seniorforsker Mogens Nygaard Christoffersen, Socialforskningsinstituttet. Tlf: 33 48 08 83, e-mail: mc@sfi.dk

 

 

Negative konsekvenser for børn af forældres alkoholmisbrug. Procenttal og Odds-ratio (ns betyder at der er tale om statistisk set ikke sikre sammenhænge)

Af:

Anne M. Nielsen, Mogens Nygaard Christoffersen, Henrik Day-Poulsen

Kilde:

M N Christoffersen, A M Nielsen, H Day-Poulsen, K Soothill: Langtidseffekter af forældres alkoholmisbrug: et kohortestudie af børn født i Danmark i 1966. Ugeskrift for Læger 2004, 166 (41): 3609-13

 
Redigeret: 30.11.04