Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  06, 2004

Danskernes brug af medicin 2
 

Ingen sociale barrierer i brug af receptmedicin

Billedet af danskernes brug af medicin kan tegnes på flere forskellige måder og ved brug af forskellige datakilder. I SIFs sundheds- og sygelighedsundersøgelser stilles bl.a. interviewspørgsmål, om svarpersonen har brugt forskellige former for recept- og håndkøbsmedicin inden for de seneste 14 dage.

 

Andre kilder kan være opgørelser over de doser eller mængder af medicin, der sælges på apotekerne, og over de omkostninger, der er forbundet med medicinbrug, enten for borgerne eller for sygesikringen. Man får ikke nødvendigvis det samme billede.

Inden for en 14 dages periode har 34% af den voksne befolkning brugt receptmedicin og 31% har brugt håndkøbsmedicin.

 

Brug af medicin er altså en meget hyppig form for reaktion på sygdom, gener og ubehag. Andelen med brug af receptmedicin stiger klart med alderen, og er større blandt kvinder end blandt mænd i alle aldersgrupper. Dette mønster afspejler sygelighedens fordeling blandt mænd og kvinder og i de forskellige aldersgrupper.

Hvad angår håndkøbsmedicin er der også flere kvinder end mænd med brug inden for de sidste 14 dage, men der er ikke systematiske aldersforskelle.

 

Sygelighed og dårligt helbred er ulige fordelt i forskellige sociale grupper. Hvordan påvirker det medicinbrugen i de sociale grupper?

 

Tabellen viser andelen dels med langvarig sygdom, dels med brug af receptmedicin i forskellige uddannelsesgrupper og dels et statistisk mål (odds ratio), der viser forskellene mellem uddannelsesgrupperne m.h.t. medicinbrug, når der taget hensyn til, at der er forskellig sygdomsforekomst og alderssammensætning i uddannelsesgrupperne. Hvis odds ratio er under 1 er forekomsten af medicinbrug lavere end i sammenligningsgruppen (med 15 års uddannelse og derover) – og hvis odds ratio er over 1 er forekomsten af medicinbrug højere end i sammenligningsgruppen.

 

Der ses en meget klar tendens til, at forekomsten af langvarig sygdom og andelen med brug af receptmedicin er større i grupperne med kort uddannelse end i grupperne med lang uddannelse. Når der imidlertid tages statistisk hensyn til, at der er forskellig sygelighed i de forskellige uddannelsesgrupper, så forsvinder de systematiske forskelle.

 

I Danmark er det således især sygeligheden, der er afgørende for befolkningens brug af medicin – ikke som i flere andre lande social status og pengepungens tykkelse.

 

Af:

FKL-centret v/ Ebba Holme Hansen (tlf. 35306353), Danmarks Farmaceutiske Universitet, Statens Institut for Folkesundhed

Kilde:

Nielsen MW, Hansen EH, Rasmussen NK. Prescription and non-prescription medicine use in Denmark: association with socio-economic position. Eur J Clin Pharmacol. 2003 Nov; 59(8-9): 677-84.

 
Redigeret: 13.10.04