Presseservice
Om hjemmesiden
Kontakt os
Medarbejdere
English
 

Uge  50, 2002

Fyrværkeriskader
 

Fald i skader med hjemmelavet fyrværkeri!

Fyrværkerikampagnen har virket. De positive budskaber er, at antallet af børn, der kommer til skade er faldet de sidste mange år og siden midten af 1990’erne er der sket færre ulykker med hjemmelavet fyrværkeri. Den udvikling ser ud til at holde.

Men hvordan ser statistikken ellers ud? Ulykkesregisteret på Statens Institut for Folkesundhed har siden 1988 indsamlet oplysninger om fyrværkeriulykker, hele året, på 5 skadestuer i landet (dækkende ca. 15% af landet), i alt 1543 fyrværkeriulykker i årene 1988-2002. Hver 7. af de tilskadekomne havde så alvorlige skader, at de måtte indlægges.

 

Hvilket fyrværkeri er farligst?

De fleste kommer til skade med kanonslag (15%), raketter (15%), heksehyl (13%) og hjemmelavet fyrværkeri (6%).

De senere år er der er kommet en del nye former for fyrværkeri på markedet, hvilket også afspejler sig i skadestue-tallene. De nye typer er bl.a. strygere, batterier, bomberør og krysantemumbomber, dog tegner de sig samlet for en lille del af fyrværkeriskaderne (4%).

 

Der er ofte en tydelig sammenhæng mellem fyrværkeritypen og typen af skader. Raketter, hundepropper,  knaldperler og bordbomber er oftest skyld i øjenskader, mens kanonslag, heksehyl, strygere, nødblus og hjemmelavet fyrværkeri mest går ud over hænder og fingre. Bomberør og batterier og fontæner forårsager oftest skader i hoved/ansigt. Der kan spores et lille fald i antallet af tilskadekomster med raketter de sidste 6 år (hvis man ser bort fra nytåret ind i år 2000). Generelt er hver 4. skade med raketter en øjenskade, men de sidste 3 år har der kun været én indlagt pr. år efter skader med raket, så det kunne se ud som om budskabet om at bære beskyttelsesbriller bliver efterlevet. Også skader med kanonslag er faldet de sidste 4 år, hvilket er glædeligt, da skader pga. disse ulykker tegner sig for mange af indlæggelserne (ca. hver 3. bliver indlagt), og kanonslagene er oftest skyld i hånd- og finger skader (49%). Overraskende nok er der sket en del skader med heksehyl, de fleste er hånd- og fingerskader (50%), hvor fyrværkeriet er sprunget mens det holdtes i hånden - eller nede i  lommen. 15% havde så alvorlige skader, at de måtte indlægges. Skader med heksehyl har ligget lavere de sidste 6 år end de foregående 6 år. Et positivt tegn er, at der de sidste 4 år kun har været en enkelt indlæggelse  (på de 5 skadestuer) pga. heksehyl.

 

Det hjemmelavede fyrværkeri omfatter alt fra hjemmelavede bomber til krudt, der kommes i flasker og antændes. Under alle omstændigheder viser skadestue-tallene, at det hjemmelavede er farligt. Ca. hver 4. skadestuekontakt fører til indlæggelse, primært med skader på fingre og hænder. Heldigvis er der sket et markant fald i antallet af skader med hjemmelavet fyrværkeri. Siden  1997 har de ligget på under 10 om året.

 

Af:

Hanne Møller

Kilde:

Ulykkesregisteret, SIF

 
Redigeret: 12.10.04